En julekalender om jul for to fordrer næsten et bud på, hvad man serverer, når man ikke lige kokkererer en hel and til to personer. Mit forslag er andebryst, ikke videre alternativt i sig selv, men tilberedningen kan gøre meget i den henseende. Sidste jul og igen nu her i forbindelse med Mortens aften kom denne her ret på bordet: marineret andebryst med asiatisk inspireret appelsinsauce. Det er en fin måde at servere and til to, og så skriger den ikke langt væk af jul. Det sætter jeg pris på.
Spiser jeg kød?
Jamen hov, jeg spiser jo ikke kød? Næh, rigtigt nok, men jeg er ikke så fanatisk, at jeg ikke kan smage på det. Men indrømmet, langt det meste af andebrystet ville blive fortæret af den skæggede, måske som del af en salat dagen derpå.
For hvordan er det lige med mig og det her vegetarhalløj? Det er et spørgsmål, jeg jævnligt får – både stillet med interesse og med forundring…
For det første er jeg ikke vegetar, for jeg spiser med stor fornøjelse som bekendt fisk. Dvs. hvis der skal label på, er jeg pescatar. Jeg plejer at forklare det på den måde, at jeg ikke spiser noget, der har gået på landjorden på hverken to, fire eller flere ben (bare lige for at udelukke insekter for en sikkerheds skyld). Men jeg spiser mælkeprodukter og æg – og skaldyr og fisk.
Velvære i centrum
For det andet skyldes mit valg noget så egoistisk som mit eget velvære. Jeg udelukker ikke kød af hensyn til dyrevelfærd, planetens overlevelse eller religion. Jeg har i mit professionelle arbejde mødt mange landmænd. Helt enkelt kunne jeg ikke forestille mig, at nogen af dem ikke tager deres dyrs velfærd alvorligt. Selv om plantebaseret kost er mere effektivt end kød, og vi på den måde kan brødføde flere mennesker og oveni mindske drivhusudslippet, så tvivler jeg alligevel på, at det alene kan sikre planetens overlevelse. Ikke at man af den grund skal lade være med at gøre noget forstås. Til gengæld har jeg oplevet at få en meget roligere mave ved at udelukke kød fra kosten. Samtidig kan jeg holde et meget højt energiniveau.
Og endelig for det tredje er jeg ret vild med grøntsager. Så det falder mig let at tage udgangspunkt i dem, når menuen skal planlægges. Jeg går efter, hvad der er i sæson lige nu. Dertil vælger jeg økologisk, hvor det giver mening – altid i en afvejning i forhold til transport. Og så lader jeg mig udfordre ved at få en grøntsagskasse med jævne mellemrum. Alt i alt er det for mig resultatet af en lang rejse, der startede med en mave, der gjorde knuder. I dag er rejsen foreløbig endt med en levende interesse i sund og spændende mad og dermed også med denne blog.
Danish