Bagom skægget

Den skæggede er en væsentlig del af mit liv – og han er en væsentlig del af, at jeg stadig skriver mine små skriblerier om maden, livet og alt derimellem, det de fleste kalder for hverdagene med en blanding af velkendte rutiner og nye oplevelser.

Inden den skæggede blev den skæggede, gav han den med et nydeligt overskæg, der viste sig at være svært ukompatibelt med det snorkleudstyr, som vi begge gerne ifører os på vores ferier. Så kom en periode, hvor han var “den barnenumseglatkindede ægtefælle”. Jeg foretrækker ham så klart som den (fuld)skæggede, så da han engang i en juleferie ragede skægget halvt af – dvs den venstre side af ansigtet – fik han besked på at få det retur asap. 

Derefter fik skægget lov til at stå igen og passes nu i længde, så det altid fremstår pænt og velsoigneret.

Hils den skæggede

Den skæggede har selvfølgelig et helt almindeligt navn, men jeg har i mine skriblerier nu kaldt ham for den skæggede så mange gange, at vennerne helt naturligt også kalder ham det. Og han protesterer ikke.