Citronkage med birkes

Lyder underligt, men smager godt. Af hvad, altså ud over citron, tja… det ved jeg egentlig ikke, men birkes giver et godt pift til kagen. Knap så sød måske. Billedet af dagens citronkage med birkes er stadig elendigt, det var det også, da jeg brugte det til at illustrere citronisen med. Men bare rolig, hverken kage eller is fejler noget 😉

Opskrift – citronkage med birkes

Passer til 8 personer
Tidsforbrug: 1 time fra start til slut.
Ingredienser:

  • 125 g sukker
  • 175 g marcipan, revet
  • 150 g smeltet smør
  • 3 æg
  • Fintrevet skal og saft af 1 øko citron 
  • 1 spsk blå birkes
  • 75 g mel

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Beklæd en springform (22 cm eller deromkring i diameter) med bagepapir i bunden og smør siderne med olie eller smør.

Smelt smørret ved lav varme. Riv marcipanen groft og pisk den sammen med sukkeret. Tilsæt det afkølede smør. Pisk marcipan og sukker godt sammen i en skål, og tilsæt smør under stadig piskning. Pisk æggene i et ad gangen. Vend derefter citronskal, citronsaft, mel og birkes i. Hæld dejen i den klargjorte springform. Bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 30-35 minutter. Tjek med en gaffel, om den er færdigbagt. Hænger der dej fast i gaflen, skal kagen have lidt mere. Bliver den for mørk i overfladen, kan du evt. dække den over med stanniol.

Når kagen er afkølet, kan den evt. pyntes med glasur og hakkede mandler. 

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*