Name: Ferskensuppe med rejer
Prep time: 15 min
Cook time: 10 min
Total time: 15 min
Ingredients: 1 lille løg; 1 fed hvidløg; 1 tsk karry; ½ l grøntsagsbouillon; 1 lille dåse kokosmælk; 1 rød peberfrugt; 2 ferskner (eller nektariner); 150 g rejer i lage; salt, peber; chiliflager; 1-2 spsk rapsolie til at sautere grøntsagerne i; Godt brød

Gå til opskrift Print opskrift

Verdens hurtigste suppe. Det tror jeg næsten, at det her er. Den skal ikke stå i timevis og simre for at samle kraft og smag, men kan laves på 15 minutter. Ferskensuppe med rejer skal nemlig laves hurtigt, så fersknerne ikke bliver for bløde, eller rejerne bliver seje. Kraft og smag får suppen bl.a. fra karry og chili. Få min allerhurtigste opskrift her – og læs også om, hvorfor ferskner er dunede med hår.

For nogle år siden var ferskensuppe det helt store. Jeg husker den tilbage fra starten af 2010’erne, men jeg er ikke helt sikker. Jeg kan blot huske, at jeg lavede en ferskensuppe med rejer, cayennepeber og karry til et sammenskudsgilde. Og jeg kan heldigvis også huske, at der blev taget godt imod den. Det var nu ikke den variant, som jeg senere valgte at lægge på bloggen. Det var derimod denne variant af ferskensuppe med tigerrejer og chili – og ikke mindst med tomat i. Den smager nu også ret godt.

Om ferskensuppe med rejer

Ferskner ser man måske mest i dessertkøkkenet eller eventuelt i frugtskålen. For eksempel i denne sommerkage a la peach melba. Men de er faktisk ret geniale sammen med karry, de to klæder hinanden vildt godt. Derfor har jeg også ladet karry få den dominerende plads blandt krydderierne i denne udgave. Sammen med kokosmælk og lidt chili får man et næsten asiatisk touch over suppen. Og så bliver den skarp, men alligevel mild på grund af fersknerne.

Bag om ferskner

Ferskner er langt fra en ny opfindelse. Oprindeligt er de kommet til Europa fra Kina via Persien med Alexander den Stores felttogt omkring år 330 før Kr. Rigtig populær blev ferskenen i 1500-tallet, hvor den virkelig blev anvendt som dessert blandt de højere lag. Ferskenens søster, nektarinen, er sandsynligvis også opstået omkring 1500-tallet, men dyrkes først i midten af 1800-tallet. For almindelig dødelige forblev ferskner en eksotisk sag, indtil de kom på konservesdåser. Og herfra er der jo ikke langt til peach melba med ferskner kogt i sukkerlage (eller taget fra dåse) med vaniljeis og friske hindbær.

Ferskner og nektariner kan anvendes lige godt, for smagen er stort set den samme. Ligesom der heller ikke er stor smagsforskel, altså andet end hvad forskellige sorter giver, til paraguayo-ferskenen, som er den flade fersken, der er blevet ret populær i de senere år. Den er bare lettere at spise, synes jeg.

Adr, de har hår

At ferskner er dunede, formentlig fordi dunene eller hårene hjælper med at holde på vandet i frugten. Der er udført et ret nørdet forsøg, hvor man har barberet hårene af ferskner eller trukket dem af med tape. Her så man, at de hårløse ferskner tabte vand mere end dobbelt så hurtigt som de behårede. Og da vand jo er kilden til vækst, er det vigtigt for ferskentræet at holde på vandet i frugterne, så de er lækre for dyrene til at spise og sprede stenene og dermed øge artens overlevelse.

Har du prøvet at skylle ferskner? Nej, vel… det er ikke sådan lige til. Hårene beskytter simpelthen mod frugten mod vandet, så eventuelle bakterier etc i vandet ikke får direkte adgang.

Hov, men hvad så med nektariner? De er jo nærmest hårløse ferskner? Ja, de kan fremkomme ved, at et bestemt gen i fersknerne ikke aktiveres. Altså en form for en mutation, som der i øvrigt findes mange andre af med samme resultat: ingen hår.