God til kaffe: Æbletærte med brombær

Det her er æbletærte nr 2 i mit æblekageprojekt, der greb om sig. Det blev både til en rigtig snasket æbletærte med alt, hvad der bimler og bamler af marcipan og mandler – og så denne her helt enkle æbletærte med brombær, to ægte efterårsklassikere. Der blev to tærter, fordi det viste sig, at jeg havde lavet nok mørdejsbund til at fylde to mindre tærteforme. Sådan kan det gå, og det måtte mine kolleger så “lide under” senere. Vil du kun bage 1 tærte, så kan du enten halvere mængderne til mørdejen – eller måske bedre så kan du fryse den resterende dej ned til anden god gang.

Den første med mazarin og mandler har jeg allerede præsenteret her. Og nu kommer altså nr 2, der blev serveret i lun udgave for mine kageelskende kolleger. Da jeg nåede ud fra mit møde, var der kun en lillebitte mundfuld tilbage, så det tager jeg som et tegn på succes.

Jeg serverede æbletærte med brombær au naturel. Det smagte fint, men cremefraiche, vaniljeis eller flødeskum kan derudover varmt anbefales. Brombærmarmeladen, der er brugt heri, er (selvfølgelig) hjemmelavet, men købe-marmelade går fint. Måske skal der så lige tilsættes en anelse rom for at give marmeladen lidt kant.

Detaljer

Hvor mange?

4-5 personer – eller en tærteform på 16 cm

Arbejdstid?

30 minutter + 30 minutters hviletid

Bagetid?

30 minutter

Hvor svært?

Helt enkel

Ingredienser

  • Mørdej – nok til 2 tærter på 16 cm i diameter
  • 250 g hvedemel

  • 100 g sukker

  • 125 g smør

  • 1 knsp salt

  • Nogle dråber koldt vand

  • Fyld
  • 2-3 æbler

  • 1 håndfuld brombær – gerne direkte fra frost

  • 3-4 brombærmarmelade

  • 1 spsk rørsukker

Sådan gør du

  • Mørdej
  • Start med mørdejen. Bland mel, sukker og salt i en skål. Smørret skæres i små stykker og gnides ind i de tørre ingredienser, så det kommer til at minde om revet ost i udseende. Dejen samles hurtigt med et par dråber vand – mere skal der faktisk ikke til. Rul dejen ud, så den passer i tærteformen. Gør det let og rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Smør også gerne tærteformen med en anelse smør eller olie, det gør det lettere at få det færdige resultat ud af formen. Nu stilles tærteform med mørdejen i køleskabet i mindst en halv time, men gerne længere.
  • Gør det let og rul dejen ud mellem to stykker bagepapir. Smør også gerne tærteformen med en anelse smør eller olie, det gør det lettere at få det færdige resultat ud af formen. Nu stilles tærteform med mørdejen i køleskabet i mindst en halv time, men gerne længere.
  • Tænd for ovnen på 180 grader varmluft. Prik tærtebunden med en gaffel og forbag den i ca. 10 minutter.
  • Fyld
  • Imens bunden forbages, laver du fyldet klar: Skræl æblerne, skær dem i kvarte, fjern kernehuset og skær æblerne i skiver.
  • Når tærtebunden er forbagt, lader du den lige afkøle en anelse, bare lige et par par minutter. Kom så brombærmarmelade i bunden, æblestykkerne ovenpå og slut af med en håndfuld brombær, der drysses ud over sammen med rørsukker. Bag tærten i yderligere 20 minutter, indtil den er fin gennembagt og gylden på toppen.
  • Bag tærten i yderligere 20 minutter, indtil den er fin gennembagt og gylden på toppen.

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*