Grove hveder – varme, men koldhævede

Overskriften lyder selvmodsigende, men der er faktisk tale om varme hveder, der er koldhævede. De har altså hygget sig natten over i køleskabet. At det er blevet til grove hveder, er resultatet af en mini-undersøgelse. Jeg var nemlig i tvivl om, hvilken type af hveder jeg skulle give mig i kast med.  

Varme hveder er ikke noget, vi har store traditioner med her i strandhytten, så jeg spurgte et par af veninderne, faktisk mine tidligere medstuderende bedre kendt som HD-tøserne. De er i øvrigt slet ikke tøsede, tværtimod er det nogle seje kvinder i deres bedste alder. Her var meldingen klart på en grov version. Jeg spurgte også en anden af mine studiekammerater (også en sej kvinde i sin bedste alder. Research betyder nogle gange, at jeg også får holdt kontakt. Hun nævnte de helt traditionelle, som mindede hende om barndommen, hvor de varme hveder var absolut en fast bestanddel. 

Så vidt jeg herefter kan se, er der tre fraktioner inden for varme hveder: 

1. “Rør blot ikke ved min varme hvede” – den skal være som i mit barndomshjem. Hvid og luftig. Ristet og serveret med tandsmør, så er den allerbedst og minder mig om en hyggelig aften i familiens skød. Lidt ligesom juleaften. Hvis der absolut skal være nye tiltag, må de max omfatte kardemomme og citron, og det er altså lidt forkert. 

2. “Fitness-udgaven” – jo, vi kan da godt få varme hveder, men de skal altså være grove, så min mave ikke går fuldstændig amok. Ristet og serveret med lidt grønt, måske tomat, lidt hytteost og en skive peberfrugt. 

3. “Chokoholic-udgaven” – Lidt chokolade har jo aldrig skadet nogen. Chokolade, tørrede tranebær, nødder eller hvad fantasien nu bringer. Varme hveder er lidt kedelige, så de må gerne spices op i den søde retning. Så skal de bare ristes… mums. 

For de to sidste fraktioner gør det sig gældende, at man på ingen måde er bundet af traditioner. Her skal der lige tænkes lidt, førend man svarer på spørgsmål om traditioner i forbindelse med Store Bededag. Sådan lidt “er det ikke der, man får varme hveder? Hvedeknopper hedder de vist…”   

Årets varme hveder 

Ud fra ovenstående undersøgelse – og min egen lyst til at eksperimentere – har jeg valgt at lave grove hveder. Simpelthen fordi jeg godt kan lide smagen af grahamsmel, der er lidt nøddeagtig. Og grahamsmelet tilfører også lidt modstand i hvederne.    

Hvedeknopper skal efter min mening have en snert af det søde og samtidig være lidt fyldige, det hjælper smør og æg med. Men de skal også have et hint af syrlighed eller citron, og jeg kommer derfor kærnemælk i. Står du ikke lige over for at skulle lave koldskål og derfor ikke ved, hvad du skal bruge resten af en liter kærnemælk til, så vælg bare et andet surmælksprodukt.  

Det er ganske enkelt for let bare at lave helt almindelige hvedeknopper, så derfor har jeg fyldt dem med hakkede valnødder. Lidt af et eksperiment, må jeg indrømme, men jeg synes, at det passer meget godt.  

I øjeblikket sætter jeg stor pris på det koldhævede brød. At brødet får så lang tid til at hæve, giver et meget lækkert resultat, der helt sikkert ikke har så meget som antydning af smag af gær, og som samtidig holder sig frisk længere.  

Lad os lige få historien på plads  

Af hensyn til de historieløse – i hvert fald i denne forbindelse – synes jeg, at vi lige skal have baggrunden for de varme hveder på plads. For et par år siden beskrev jeg i et indlæg, hvordan Store Bededag er historien om Lean i 1600-tallet. Før reformationen var vi danskere katolikker, og katolikker beder til masser af helgener. Og når man beder, kan man ikke arbejde. Det var jo ikke så godt for herremændene, der havde behov for, at deres (billige) arbejdskraft brugte tiden på at harve, pløje, hvæsse leerne til høsttid etc i stedet for at sende tanker opad. I forbindelse med indførelsen af protestantismen i Danmark blev der ryddet godt op i alle disse bededage – og det endelige opgør skete ved indførelsen af Store Bededag. Her fastede man fra klokken 18 dagen før og være klar til kirkegang på Store Bededag. 

På Store Bededag måtte man ikke arbejde, så bagerne måtte ikke bage frisk brød. Derfor lavede de hvedeknopper dagen før, så man så kunne skære over, riste og nyde på selve Store Bededag. Når man i dag spiser dem aftenen før Store Bededag, så skyldes det bare almindelig udvanding af traditionen, måske i takt med at kirkens magt er mindsket.  

Print

Ingredienser

• 100 g smør

• 1½ dl mælk

• 1 dl kærnemælk

• 10 g gær

• 2 æg

• 2 spsk rørsukker

• 50 g hakkede valnødder

• 2 tsk kardemomme

• 2 tsk fint salt

• 130 g grahamsmel

• 380 g hvedemel, gerne manitoba

Print

Sådan gør du

• Dag 1
• Hak valnødderne groft. Smelt smørret ved lav varme og lad den afkøle let. Imens opløses gæren i mælk og kærnemælk i en skål. Hæld smørret op i mælken.
• Rør æggene ud i blandingen. Rør derefter rørsukker, de grofthakkede valnødder og kardemomme i.
• Tilsæt grahamsmel og salt. Rør hvedemel ud i dejen og ælt den sammen. Dejen skal være spændstig og blød, endelig ikke tør. Den må gerne æltes godt igennem.
• Læg dejen i en skål, dæk den over med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet i mindst 8 timer og meget gerne natten over.
• Dag 2
• Tag dejen ud af køleskabet. Find en form frem, der passer til 12 hvedeknopper, når de er bagt. Læg bagepapir i den. Hvis ikke du har en passende form, så vælg i stedet at bruge en bageplade og sæt hvedeknopperne tæt.
• Form dejen til 12 hvedeknopper, der sættes med en afstand, så der er plads til, at de hæver og så vokser sammen. Dæk dem over med et viskestykke og lad dem efterhæve 1-2 timer.
• Tænd for ovnen på 180 grader varmluft. Pensl hvedeknopperne med lidt sammenpisket æg eller mælk. Bages i ca. 18-20 minutter og afkøles på bagerist.
• Servering
• Ved servering deles og ristes hvedeknopperne. Smøres med smør og fx marmelade eller ost.

Prøver du en af mine opskrifter, så snup et billede og læg det på Instagram – med hashtagget #sundtforto. Jeg vil med glæde følge med 😉 

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer!