mindre vandspild

Guide til mindre vandspild

Vand er en knap ressource. I hvert fald på verdensplan, hvor hver tredje menneske lever uden adgang til rent vand. Fremskrivninger viser, at op mod 5.7 mia. mennesker kan i 2050 leve i områder, hvor der mindst 1 måned om året er mangel på vand. I Danmark er vi begunstiget med at have nok rent grundvand til, at vi alle kan have adgang til rent drikkevand direkte fra hanen. For nogen vil det lyde som en vild luksus, og vandressourcerne i Danmark er også lidt ulige fordelt. Nogle steder er der massivt overskud af vand, andre steder, typisk omkring København, må vandet nu hentes længere væk fra. Vi pumper også flere steder mere vand op, end der tilføres igen via regnvandet. Derfor har jeg fundet en række råd til at mindske “det unødvendige spild af vand”.

Mindre vandspild i køkkenet

Jeg tror, at vi alle har hørt rådet om at lukke for vandhanen, mens man børster tænder. Det er en god metode at lære børn – og voksne – om, at vand er en knap ressource, og at vi skal passe på den. Hver dansker bruger i gennemsnit 100 l vand om dagen til alt fra madlavning til toiletskyl og bilvask.

Prisen for 1 liter vand er ca. 7 øre. Du betaler både for at få vandet leveret og komme af med det bagefter. Og der sker faktisk en stor proces, når du har hældt vandet fra kartoflerne i køkkenvasken. Det transporteres til renseanlægget og renses, hvorefter det ender ude i fjorde og havet. Med et forbrug på ca 100 l pr dag bliver det 7 kr om dagen – eller ca. 2.500 kr. pr år pr. person. Og helt enkelt, det vil jeg gerne betale for at få renset vandet og sikret, at jeg trygt kan hoppe i bølgerne om sommeren. Jeg vil dog heller ikke betale for noget, der ikke bliver brugt, men blot løber i kloakken, for det er spild af en god ressource.  

5 gode råd

Der findes mange gode råd til at mindske vandspildet i løbet af dagen uden at give køb på komfort. Her har jeg samlet et par råd fra køkkenet, for selvfølgelig er der vand at spare her.

  1. Vælg en opvaskemaskine, der bruger lidt vand. Forbruget kan variere en del fra 13-14 liter pr vask til 20 liter. Hvis din opvaskemaskine kører 1 gang om dagen, så er det 2.500 liter vand om året. Fyld i øvrigt opvaskemaskinen helt op, for den største besparelse er den opvask, du ikke starter.
  2. Når du vasker op i hånden – eller renser grøntsager – så brug en balje.
  3. Sæt en kande vand i køleskab i stedet for at lade hanen løbe, indtil vandet bliver koldt. På den måde har du altid koldt vand til rådighed.
  4. Tjek om vandhanen løber. Et enkelt dryp i sekundet bliver til mange dryp på et år. Faktisk op mod 7 m3 vand.
  5. Snyd dig selv ved enten at montere en vandbegrænser eller en perlator på hanen. En perlator blander vandet med luft, så strålen virker større, og derfor vil du bruge mindre vand. Vandbegrænseren nedsætter gennemstrømningen af vand i hanen.

Kilde: SparEnergi.dk – FN

OBS: Et toilet, der løber, kan faktisk bruge mere end 100 m3 vand om året. Det svarer til 7.000 kr. Og det er 7.000 kr direkte i kloakken, men vigtigere: det er 100 m3 vand, der ikke bliver brugt.

mindre vandspild

Find flere guides her.

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer!

Sundt for to deler ikke dine oplysninger med 3. part. Læs også privatlivspolitikken

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*