Passende til en kold dag – i dette tilfælde en kold forårsdag, hvor Kong Vinter endnu ikke har sluppet sit tag. Suppen kan være virkelig hot, det afhænger helt af chiliens styrke. Så vær varsom og lad evt. lidt af chilien holde tilbage, indtil suppen er færdig, og smag så til. Det skal være en hot tomatsuppe, der er en nydelse at spise – ikke en omgang halsbrand.
Opskrift på hot tomatsuppe
Hovedret 2 personer – men kan også fint gå som forret til 4
Tilberedningstid: 25 minutter
Ingredienser
- Olivenolie
- 1 løg, hakket
- 1 rød chili med eller uden kerner alt efter hvor hot suppen skal være
- 1 lille dåse koncentreret tomatpure
- 1 dåse hakkede tomater
- 75 g røde linser
- 0,6 l grøntsagsbouillon
- 100 g rejer
- 1 rød peberfrugt skåret i tern
- Salt, peber
- 2-3 skiver groft rugbrød
Varm lidt olie op i en gryde til medium varme, mens du hakker løg, fintsnitter chilien og skærer peberfrugt i tern. Tilsæt de hakkede løg og chilien og rør rundt. Løgene skal ikke tage farve. Tilsæt herefter den koncentrerede tomatpure, rør godt rundt igen – tomatpureen bliver nærmest svitset af. Derefter tilsættes linserne, de hakkede tomater og grøntsagsbouillonen. Lad det småkoge ca. 15 minutter.
Mens suppen småkoger, varmes en pande med lidt olivenolie. Skær et par skiver groft rugbrød i små tern og rist dem på panden, indtil de er sprøde og lækre. Lægges på et stykke køkkenrulle for afdrypning.
Smag suppen til med salt og peber – og server.