Hvor længe – hvor godt? Om holdbarhedsmærkning

Den skæggede kiggede med skepsis på en pakke pålæg, kløede sig i skægget og spurgte lidt til mig, lidt til sig selv: “Mon det her er ok at spise?” Der stod “Bedst før…” på pakken med kyllingepålæg, men hvad betyder den holdbarhedsmærkning egentlig? Og “kan salt blive for gammelt,” spurgte den skæggedes datter en dag. Hvert år smider hver dansker gennemsnitligt 47 kg spiselig mad ud (kilde). Spiselig mad vel at mærke – det er fraregnet kartoffelskræller og andet, som kun hønsene måske vil sætte pris på. Helt kort er det da for dumt.  

Sundhed, økonomi, bæredygtighed, dårlig samvittighed. Der er alle mulige grunde til at få styr på sit madforbrug. Eller rettere på niveauet af kasserede madvarer. De madvarer, der kommer fra supermarkedet ind i dit køleskab og køkkenskab og x antal tid derefter ender ubrugt i skraldespanden. Ofte fordi de er blevet for gamle, for slatne (for grøntsager og frugt) eller bare ikke lige passer ind. Eller fordi man er i tvivl, om de stadig er gode og derfor kasseres ud fra princippet “better safe than sorry”. 

Det er faktisk ikke særlig svært, når det kommer til holdbarhedsmærkning på mad, for der er kun to typer at holde styr på. Forskellen på dem er til gengæld ret væsentlig:

• “Sidste anvendelsesdato” betyder, at du kan blive syg, hvis du spiser madvarer, hvor datoen er overskredet. Det gælder fx kød og fisk, som skal kasseres efter sidste anvendelsesdato. Men husk, du kan selvfølgelig fryse det inden da. 
• “Bedst før” og “bedst før – ofte god efter” betyder, at datomærkningen kun er vejledende. Du kan derfor selv vurdere, om du kan spise maden, efter datoen er overskredet. Her skal du tage din sunde fornuft og dine sanser i brug. Ser maden ok ud? Lugter den rigtigt?  

Ingen datomærkning 

Så er der al det, som vegetarer spiser rigtig meget af, nemlig frugt og grønt, som er uden datomærkning. Her vil jeg anbefale, at du tager din sunde fornuft og dine sanser i brug. Er der mug på madvaren, skal du smide den ud. Punktum. Det må du slet ikke diskutere med dig selv, for selv en lille mugplet på en tomat kan have spredt skimmelsvampe langt ind i tomaten, og det er ikke fremmende for ens velbefindende. Så ud med det.

Er madvaren derimod bare misfarvet, behøver den ikke at fejle noget som helst, men skær det misfarvede fra. Er gulerødderne blevet lidt slatne, så hæld dem i en gryde sammen med porren, der hænger med hovedet, og den triste blomkål og top med nogle bønner og tomater fra dåse. Så har du en fin suppe.   

Salt, sukker og til dels vin kan holde sig uendeligt, hvis det opbevares korrekt. Så her giver det ikke mening at angive en datomærkning.      

Gode opskrifter til grøntsager på kanten af friskhed 

Er der brug for et oprydningsraid i grøntsagsskuffen, er der nogle retter, der er særdeles velegnede. Supper og wok-retter kan fyldes med næsten hvad som helst – bare det passer sammen. Du kan altid søge her på siden på stop madspild, så finder du velegnede retter til bl.a. at få ryddet ud i de kedelige grøntsager.

Stop madspild app 

Jeg har downloadet app’en For Resten. Den er fin til både at afgøre, hvad man skal gøre med en madvare på kanten af friskhed, og hvordan man kan få brugt sine rester. Der findes helt sikkert også mange andre apps, som kan anvendes til samme formål, når en holdbarhedsmærkning er glippet.