Is, is, is

Det er midt i maj måned, og vi har allerede haft flere meteorologiske sommerdage, altså dage med mere end 25 graders varme. I love it! Det kalder på hjemmelavet is.

Til sommervejret hører nemlig også is. Helt ubetinget. Der er ikke noget som hjemmelavet is på en sommerdag – eller en vinteraften for den sags skyld, for ifølge min madkalender kan is spises året rundt. I dag har jeg således været i gang med et par eksperimenter, men dem kommer jeg forhåbentlig tilbage til senere, hvis de falder heldigt ud. Ellers lider de samme skæbne som den kaffe-kokosis, som jeg lavede i sidste uge. Den røg direkte ud, for den hørte bestemt ikke til den slags, man blev glad af at spise.

Jeg har kigget lidt i bagkataloget og har fundet lidt forskellige is frem. Flere af dem er baseret på min standardopskrift, og det viser egentlig bare, at det kun er fantasien, der sætter grænsen.

Regnbueis til voksne

I vinter lavede jeg denne her regnbueis som en hilsen til barndommens is. Jeg syntes, det så flot ud med den trefarvede is, og den blev spist farve for farve, jeg gemte det bedste til sidst, nemlig chokoladeisen.

regnbueis aka trefarvet is

Brombæris med lækkert tilbehør

Da jeg holdt tøsefrokost til min fødselsdag, lavede jeg denne her brombæris. Serveret med chokoladekage til er der ikke et øje tørt.

brombæris i la grande finale

Is med mandelkrokant

Mandelkrokant er meget enkel at lave, og denne her is fungerer rigtig godt som afslutning på en god middag. Mandelkrokanten er i øvrigt med en anelse salt, og det giver lige et twist.

Stracciatella is

Den skæggede er ret vild med Stracciatella is, og det skal være med rigtige, synlige stykker chokolade i, siger han.

Sommerens bedste jordbæris

Vi slutter af med det, jeg sidste sommer døbte til at være sommerens bedste jordbæris. Blød, cremet og med så meget smag af sommer, at man næsten går i barndom.

den bedste jordbæris

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*