Her i strandhytten spiser vi morgenmad sammen. Nu er vi også kun to i det daglige, men derfor behøvede vi jo ikke at spise samtidig. Det er imidlertid noget, vi prioriterer. Andre spiser forskudt eller på farten, fordi det er det nemmeste eller det, der får deres morgener til at hænge sammen. I dag vil jeg dykke ned i morgenmadens historie – og vi starter ikke i oldtiden, men i min tid. Fra barndom til i dag.
Min første erindring om morgenmad
Nej, jeg kan ikke huske min første morgenmad – og jeg har ikke nogen at spørge. Så vi nøjes med min første morgenmadserindring. Den handler om cornflakes med mælk. Sådan en gang morgenmad, som man skulle skynde sig at spise, før cornflakesene blev gennemblødt af mælken. For skete det, var det bare en ulækker masse.
Da jeg spiste cornflakes, havde de allerede mange år på bagen, for cornflakes blev opfundet tilbage i 1894. Her kom det til verden på et kurcenter i Michigan i USA – og det var brødrene Kellogg, der stod bag, idet de eksperimenterede med at udvikle kornbaserede produkter til kurcenterets gæster. I Danmark blev cornflakes almindeligt allerede i 1950erne. Jeg var altså langt fra den første til at holde af de sprøde flager – gerne drysset med sukker.
Søndag morgen
Nogle gange var morgenmaden noget specielt. Så fik vi rundstykker. Rigtige rundstykker med birkes på toppen og et kridhvidt indre. Historisk er rundstykket startet hos det bedre borgerskab sikkert i starten af 1900-tallet, og så har det bredt sig til andre samfundslag.
Rundstykker deler vandene, er min erfaring. Helt fra barnsben, hvor min far nogle gange erklærede, at nu kørte han altså over til nabobyens bager for at få ordentlige rundstykker i stedet for den kedelige udgave, som byens bager solgte. Og i dag hvor mange forskellige grove udgaver dominerer hos bagerne (de bagere der er tilbage, men det er en anden historie), men nogen stadig sværger til det, andre kalder for pap-rundstykker. Skal jeg i dag sætte tænderne i et rundstykke, så skal det være groft med masser af kerner.
Yoghurt og andet mejerigtigt
Som teenager forlod jeg cornflakesene helt. I stedet var det mejeriprodukter, der kom på bordet. Min mor foretrak tykmælk med rugbrødsdrys på toppen, mens jeg fik yoghurt med frugt. Helt sikkert ikke rigtig sundt, men det smagte godt. Yoghurt med frugt kom allerede frem i 1960erne, men det var først i 1990, at man fik tilladelse til at bruge kunstige sødemidler i yoghurt. Og dermed blev yoghurten mindre kalorie- og sukkerholdig.
Grød, æg og værdier
Op gennem mit voksne liv har morgenmaden været afhængig af meget forskelligt – men først og fremmest har det handlet om, at den skulle passe ind i min hverdag. Det stemmer jo også ganske godt overens med, at vi generelt i samfundet er blevet mere individualistiske. Og til fals for tendenser i tiden. Handler det mest om, at morgenmaden skal passe ind i et fokus på træning, vægttab eller klima – eller skal den være plantebaseret, proteinrig, meget mættende eller bare det nye hotte?
Netop det nye hotte var på et tidspunkt en oldgammel morgenmad, nemlig grød. Både helt almindelig, varm havregrød med spændende topping eller den kolde køleskabsgrød, gerne som chiagrød. Den første grødbar, GRØD, åbnede i 2011 i København. I dag kan du købe grød mange steder.
Jeg har for eksempel lavet denne helt ordinære havregrød med revne gulerødder. Det lyder måske underligt, men det smager godt.
Chiagrød
Chiagrøden gik sin sejrsgang på nettet i 2010erne. Hold da op, man kunne jo ikke entrere en madblog uden at blive mødt af en ny variant af chiagrød. Ofte sødet så jeg spekulerede på, om vi var vendt tilbage til de første yoghurttyper i Danmark. Nærmere dessert end morgenmad. Og det er stadig en udfordring, om det er det ene eller det andet.
I dag har jeg været forbi min bloggerkollega, Malin, der også netop funderer over det med, om chiagrød er dessert eller morgenmad. Prøv for eksempel hendes chiagrød med mango og blåbær – den står helt sikkert på min liste over “must-try-morgenmad”, for morgenmadens historie slutter absolut ikke ved min pt favorit i form af omelet og skyr.
Danish