Påskefrokost med et par alternative fiskeretter

Marinerede sild, en stegt fiskefilet og et stykke røget laks – det er næsten indbegrebet af en påskefrokost. Jeg kan jo godt lide, at der er et mix mellem det forventelige og med længsel ventede – og så et indslag eller to, der lige giver et nyt pust til frokostbordet. Derfor har jeg samlet lidt forskellige forslag til det nye pust:

Forårsbebuderen over dem alle er stenbiderrognen, som jeg også serverede i indeværende uge som forret. Den går lige så fint som en del af et frokostbord.

Laks skal der på bordet, her som små laksedeller med masser af dild og lime. Perfekt til et stykke rugbrød.

Vi kommer heller ikke uden om røget laks, ej heller de hvide asparges, i denne salat.

Og så er der et virkeligt nyt indslag, nemlig den friske tun med æblesalsa. Nøj, den er god. Første gang serveret til pigekomsammen i vinter, men bestemt ikke sidste gang… husk sesamfrøene, så det knaser rigtigt. Og det var så det sidste fiske-indslag på min påskefrokost med et par alternative fiskeretter.

Det rent vegetariske forslag er en ægge-avocadosalat, der lige passer til et stykke groft rugbrød.

påskefrokost med et par alternative fiskeretter

Desserten skal være med citron, så det bliver denne her citronis med lemoncurd. Hvis du vil, kan du bage en citronkage til.

Eller du kan sætte punktum med de her små napoleonshatte. De er nemme at lave og smager som en drøm.

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*