Når hverdagene ikke skal være så kedelige, men alligevel hurtige, når det gælder aftensmaden, er denne risotto et godt bud. Risotto har for mit vedkommende altid været omgærdet af lidt mystik, fordi det altid betones, at gæsterne venter på risottoen og ikke omvendt. Når en risotto er klar, skal den spises. Det er sådan set også gældende for denne udgave af risotto med rejer og laks. Men det skal altså ikke tages så bogstaveligt, at alle skal sidde klar med bestik i hænderne fem minutter i spisetid. Risotto skal bare ikke stå og varme på kogepladen, og det er heller ikke en ret, som man bare går fra. Risotto skal nemlig passes. Men samtidig med, at du passer din risotto, kan du jo godt lave noget andet – for eksempel slå benene op med en god bog.

Dagens risotto

Jeg kombinerede min risotto med bagt knoldselleri, og det smagte simpelthen fantastisk. Den bagte knoldselleri får en blød, lidt nøddeagtig smag, der understreges af ristede hasselnødder, og som spillede godt op mod både rejer og den varmrøgede laks i risottoen. Knoldselleri er efter min mening totalt overset – tjek for eksempel denne her udgave af bagt knoldselleri med svampe og æbler. Og så gav jeg også lidt af mit fougasse brød til.

Skal vi nørde risotto?

Jeg elsker at nørde i madens oprindelse. Det vil sige ikke kun, om gulerødderne er vokset i Lammefjordsjord eller i jysk muld, men især i oprindelsen af de enkelte retter. Så skal vi ikke lige nørde lidt risotto?

Risotto stammer fra Italien, nogen siger, at den blev opfundet omkring Napoli. Den er nu også populær i det nordlige Italien, blandet andet i Lombardiet, der står for en stor del af den italienske risproduktion. Som med meget andet er risotto ikke bare risotto. Der er egnsretter, og der derudover også flere typer af ris, der anvendes til at lave risotto af. Den mest kendte type af ris til risotto er aborio ris, der er nem at koge uden at koge ud. Men jeg har faktisk valgt en anden type til min risotto, og den er også velkendt i Italien.

Carnaroli ris dyrkes primært i Piemonte regionen i det nordlige Italien, og der er faktisk en del smag i dem. Og så har de en fordel, som jeg ikke er helt sikker på, vil tælle andre steder end her i strandhytten: Der er ingen lugt ved dem, når de koger. Det er noget, som den skæggede sætter stor pris på. Undertegnede ligeså, der ikke helt har glemt, hvordan det lugtede, når jeg kogte kallun og ris til hundemad for mange, mange år siden.

Risotto er altså noget helt andet. Det er faktisk en ret, der er god til at absorbere rester. Retten varieres simpelthen bare i forhold til det, der nu er til rådighed.

Risengrød på italiensk?

Er risotto ikke bare risengrød på italiensk? Tjo, måske. Man bruger jo i begge tilfælde risenes stivelse for at få den grødlignende konsistens. Men jeg vil til enhver tid gå den italienske vej, gerne kombineret med et glas hvidvin, selvfølgelig italiensk. Vælg en hvidvin med godt med fylde og syre som modspil til retten. For eksempel en pinot grigio – især når der som her er fisk og rejer i retten. Dermed får du et måltid med elegance og fylde på én gang.