Dette indlæg indeholder reklamelinks mærket med *. Ok, man har et standpunkt, til man tager et nyt. Sådan er det her. Rugbrød på surdej – jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville blive så begejstret for et brød med surdej. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at den skæggede også ville blive begejstret. Men det her rugbrød fik den skæggede til at glemme alt om, at brød på surdej smager alt for syrligt.

Det gør det så heller ikke. Smager syrligt altså. Det er et rigtig lækkert, fast og stadig blødt rugbrød, der slet ikke er så svært at lave. Første gang skal man selvfølgelig have startet en surdej, og det tager lidt tid.

”Giv os i dag vort daglige brød”

Brød er simpelthen helt indlejret i vores kultur. Fra Fadervor til ”spis lige brød til” eller den inviterende ”vi giver en bid brød”. Brød er noget, vi er fælles om. I Danmark er det især rugbrødet, vi enes om. Vi spiser det til morgenmaden, laver en hurtig klapsammen til frokost – og eventuelle rester af rugbrødet kan blive til øllebrød eller en sønderjysk brødtorte. Eller helt enkelt til rugbrødscroutoner til en suppe eller salat.

Rugbrødsgrænsen

Har man nogensinde prøvet at sidde i et charterfly med kursen mod Danmark, ved man også, at ordet rugbrød vil kunne høres adskillige gange. Det er også rugbrød, udlandsdanskere ”craver” efter. Men sådan er det langt fra alle, der havde det med rugbrød før i tiden. Rugbrød blev betragtet som en fattigmandsspise – i forhold til det fine, hvide hvedebrød. Der er en rugbrødsgrænse – vi nordboere er ret gode til at spise rugbrød, mens det måske lidt tunge brød er ukendt sydpå. Det er måske ikke så underligt, for rug er en meget hårdfør kornart, som har haft bedre vækstvilkår her nordpå end hvede og andre lettere kornsorter. Rug kræver ikke ret meget for at kunne vokse, men resultatet er så også lidt mørkt og bittert.

Rugbrødsgrænsen følger stort set grænsen mellem protestanter og katolikker. Det er næppe helt tilfældigt, for romerne har helt tilbage til starten af vores tidsregning ikke haft meget til overs for rug som mel. Det var kun noget, man spiste, hvis man ville undgå at dø af sult.

Rugbrød med surdej – og maltmel

I dag er rugbrød ikke noget, man kun spiser af nød. Rugbrød indeholder masser af sunde fibre, som mætter godt, og der findes masser af virkelig velsmagende rugbrød. Et af dem er det, som jeg kommer med opskriften på her. Det smager godt, ikke syrligt, men heller ikke sødt. Nok det nærmeste jeg kommer et ”bager-rugbrød” – af de gode vel at mærke.

Rugsurdej er ret let at have med at gøre, og den skal hverken fodres eller nusses om som en anden tamagotchi. Den skal bare ud af køleskabet, så den når at temperere lidt, før der skal bages. Husk at tage 2-3 spsk fra den nye dej, det bliver til din surdej. Mellem hver brug skal den nye surdej lige vænne sig til situationen, så lad gå 3-4 dage, før du bruger den. Erfaringen har vist, at selv om du bruger hele surdejen hver gang og tager ny fra, så bliver rugbrødet bare bedre og bedre. Det hæver bedre, og det smager bedre. Ja, jeg ved ikke helt, hvad logikken er, men det virker.

Et andet trick med rugbrødet er maltmel. Det giver rugbrødet en fin farve – og en dejlig dybde i smagen. Hvis du synes, at der er en antydning af kaffe i smagen, er det faktisk ret godt smagt efter, for malt er blevet knust og brugt som kaffeerstatning. Vælg en mørk maltmel, fx denne fra Skærtoft Mølle (* reklamelink), så bliver rugbrødet pænest, dvs mørkt. Og det kommer jo også lidt an på udseende, ikke kun indhold.