Tarteletter med asparges og rejer

Hvad blomster kan gøre… sådan på lidt forventet efterbevilling altså. Men her til aften fik den skæggede tarteletter, og er der noget mange skæggede sætter pris på, er det tarteletter. Jeg har valgt den lette udgave med færdige tarteletter, men man kan selvfølgelig lave dem selv… Jeg valgte at fylde mine tarteletter med asparges og rejer. Ikke helt rigtigt, jeg ved det godt, for de fleste tænker nok, at der skal høns og hvide asparges i. Men nu er jeg jo ikke rigtig til kød, så derfor har jeg skiftet ud til grønne asparges og rejer.

PS: Er man til tarteletter med høns i asparges, så tjek den her udgave fra min bloggerkollega, Maria Silje.


Opskrift – tarteletter med asparges og rejer

Forret til 2 personer.

Tidsforbrug: 20 minutter

Ingredienser:

  • 1 spsk smør
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 dl mælk
  • 1 dl grøntsagsbouillon 
  • Salt, peber
  • 8 grønne asparges
  • 100 g rejer
  • 4 tarteletter

Start med at lune tarteletterne i ovnen ved 160 grader varmluft.

Smelt smørret ved svag varme i en kasserolle, rør hvedemelet i. Lav en opbagning med en blanding af mælk og bouillon, spæd til med bouillon, indtil den har en passende konsistens. Smag til med salt og peber. Skær den nederste træede del af de grønne asparges af, og skær resten i små stykker, ca 2-3 cm. Lad aspargesstykkerne varme med i stuvningen i et par minutter. 

Anret i tarteletterne med aspargesstuvningen og top med rejer. 

Nyd smilet 😉

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*