Tortillaer med spinat og røget laks

Ugens kasse fra Aarstiderne indeholdt bl.a. lækker spinat, frisk rød chili og store, flotte portobello svampe. Sammen med ricotta blev det til tortillaer med spinat og røget laks. Og mere af kassens indhold gik så passende til den tilhørende salat.

Sådan laver du tortillaer med spinat og røget laks

Hovedret til 2 personer

Tilberedningstid: 20 minutter

Ingredienser:

  • 1 pose spinat (sådan en pæn skålfuld)
  • 1 fintsnittet lille løg
  • ½ rød chili snittet fint
  • Olivenolie
  • 2 portobello svampe (der var utrolig flotte, men en tilsvarende mængde champignons kan sagtens anvendes – se billedet :-))
  • 100 g ricotta
  • 125 g røget laks
  • 3 tortillaer
  • Salt, peber
  • Serveres med en god salat

Start med at rense spinaten i flere hold vand. Varm olivenolien op i en sautepande. Tilsæt det fintsnittede løg og chili. Rør rundt et par minutter. Derefter tilsættes portobello svampene, der er skåret i fine skiver. De ristes godt af, inden spinaten kommer i med det vand, der hænger ved. Lad spinaten falde sammen og rør ricottaen i. Smag til med salt og peber. Imens spinaten falder sammen, kan du passende varme tortillaerne på brødristeren eller evt. i ovnen.

Læg en portion af spinatblandingen på hver tortilla og læg skiver af røget laks oven på. Rulles sammen og er klar til servering.

Spinat i lækker indpakning
Spinat i lækker indpakning

Tip!

Tortillaerne smager også skønt, når de er kolde, så de er oplagte til næste dags madpakke, hvis der bliver en rest til overs. Og så kan de jo helt generelt fyldes med alle typer af grøntsager, der får en tur i wokken eller sautepanden – blot skal der helst lidt væde til, så det ikke bliver en tør omgang.

blå kartoffelpizza

JA TAK! Jeg vil også bage perfekte pizzaer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET OG FÅ PIXIBOGEN DE 4 VIGTIGSTE RÅD TIL
DEN PERFEKTE PIZZA

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*