min morgenmad skyr

Vis mig din morgenmad – sådan gik det

I de seneste par uger har jeg søgt oppe og nede efter nye opskrifter til min morgenmad. Her har jeg været så heldig at få hjælp af nogle dygtige bloggerkolleger, der har givet deres bud på morgenmaden. Jeg har også prøvet at finde ud af, om man virkelig er forkert på den, hvis morgenmad ikke er det første, man kaster sig over efter morgenbadet. Nu er det tid at gøre status, for serien Vis mig din morgenmad slutter nu.

Så faktuelt som muligt 

Først og fremmest – lad os få afgørelsen på spørgsmålet, om man skal spise morgenmad? Det korte svar er nej. Det lidt længere og med de bedste videnskabelige kilder, som jeg kunne finde, finder du i dette indlæg.  

Hvis du ligesom jeg ofte træner eller motionerer om morgenen, spekulerer du måske også på, hvad kroppen egentlig har bedst af: morgenmad før eller efter træning – og hvad skal man så spise? Svaret har jeg prøvet at finde frem til her. Det var i øvrigt ikke helt enkelt, for der er meget tro og måske også overtro forbundet med spørgsmålet. 

Morgenmad er noget, der er blevet spist gennem århundreder, ja, måske endda årtusinder. Jeg nøjedes nu med at gå gennem min egen historie på morgenmad i dette indlæg – fra cornflakes over yoghurt til dagens æg.

Hvad kollegerne i bloggerlandet siger 

Jeg fik i de to uger fire bud på, hvad morgenmaden kunne bestå af: 

The Harbourgirl kan lide at variere sin morgenmad. Læs om alle hendes gode ideer her – og få opskriften på det, jeg døbte hendes pt favoritmorgenmad. For The Harbourgirl hører nemlig til den kategori af morgenmadsspisere, der faktisk spiser noget forskelligt til morgenmad afhængig af tid, lyst og sult.  

Malin fra Malins Mad siger selv, at hendes egen morgenmad er kedelig, for det er altid havregrød. Til gengæld er morgenmaden hendes bedste hyggestund på dagen. Og så er hun i øvrigt frisk med to alternative løsninger til morgenbordet: chiagrød og græsk yoghurt med frugt.    

Vibeke fra byGuldager har helt sikkert morgenrutiner – det var hun egentlig ikke helt klar over, førend jeg spurgte til dem. Men det viser sig, at hun har ganske klare vaner om morgenen – og dermed er hun nok som de fleste af os. Hun er også ferm til smoothies. Læs hele hendes indlæg her – og bliv bekræftet i, at der virkelig er et liv efter 50+.  

Tusind tak til Malin, Louise og Vibeke for at dele ud af deres morgenmadsopskrifter og morgenrutiner! 

Og mig selv… vis dig min morgenmad 

Hvad jeg selv spiser, fortalte jeg om her.  

Der er nu ingen tvivl om, at i den kommende tid skal der nye boller på suppen, eller rettere nye sager på morgenbordet: The Harbourgirls avocadomad, Malins græske yoghurt med mango eller hendes chiagrød er klare kandidater – og så må jeg simpelthen se at få gang i byGuldagers smoothies, de ser så lækre ud. 

Smoothies er i øvrigt noget af det, der er nemt at tage med sig. Så står den på morgenmad på farten, er det en oplagt mulighed. Her er lidt alternative løsninger.  

Jeg har altid selv holdt af at få æg til morgenmad, der er lidt luksus over at tage sig tiden. En samling æggende opskrifter finder du her.  

morgenmad omelet

Skulle du nu have inviteret til brunch, så tjek mit forslag til en let sommermenu her. Der er ganske enkelt tre retter, som burde mætte de fleste.  

Vis mig din morgenmad slutter nu… 

Men det er langt fra slut med ny morgenmad for mit vedkommende. Faktisk starter det først nu. Nu skal jeg nemlig til at teste og prøvesmage i en uendelighed, og den skæggede vil om morgenen se søgende efter den vante skyr og omelet. Han har nu erklæret sig indforstået, så det går forhåbentlig smertefrit. Om ikke andet så tager det ikke mange minutter at bikse en omelet sammen eller sætte skyr på bordet, hvis smoothie og grød bliver for alternativt. 

greenie kiwi

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*