Mit dogme

Max 30 minutter og mest vegetarisk

Idéen til bloggen kom den dag i 2011, hvor jeg konstaterede – igen-igen, at familiens unge mennesker godt nok ofte valgte den lette løsning med takeaway, når sulten omkring aftenstid meldte sig. Det generede mig af flere årsager – først og fremmest er der ikke mange af de gode byggesten til hjernen i hverken pizza eller en fransk hotdog fra tanken, og dertil hjælper takeaway heller ikke med til at strække en SU over alle månedens dage. Når jeg spurgte både de unge mennesker i familien og andre unge om hvorfor, så var der to eller tre svar, der gik igen:

  1. Det tager al for lang tid at lave mad, og jeg er sulten NU
  2. Jeg kender ikke ret mange retter, så det bliver hurtigt kedeligt
  3. og hvordan får to personer i øvrigt brugt en hel pose gulerødder?

Lad os tage svarene et ad gangen:

1. Behovsudsættelse er faktisk en ret fornuftig ting at kunne mestre. Det viser mange forsøg – prøv bare at google skumfidustesten .

Når det så er sagt, så tager det ikke ret lang tid at lave et måltid. Har man et fornuftigt basislager, kan selv det mest deprimerende køleskabsindhold trylles om til en gang aftensmad. Mit udgangspunkt var derfor, at måltidet skulle kunne frembringes på max en halv time – så lang tid tager det også, inden pizzabuddet kommer.

2. Aldrig kedeligt, men derimod lige til højrebenet – jeg har samlet masser af retter, som man kan lave let og hurtigt ud af ikke ret meget. Så man behøver ikke at kende mange retter, men går bare på opdagelse her. Med få ingredienser og mange variationsmuligheder kan indkøbene endda blive relativt fornuftige.

3. Man behøver ikke kløjs i de samme retter tre dage i træk, bare fordi sådan et spidskål indeholder rigtig meget mad – eller man hænger på en hel pose gulerødder. Gulerødder kan fx blive til råkost, ryge i rodfrugtmosen, koges og pureres til suppe, ristes på grillen og meget mere.

Så mit mål blev dengang i 2011 at skrive en masse af mine opskrifter ned, så næste generation kunne få

  1. varieret kost
  2. til en fornuftig pris
  3. i løbet af en halv time

Hvad skete der?

Ja, jeg skrev og skrev – og fandt ud af, at jeg var meget glad for at lave mad. Maden blev lidt en passion for mig, og det siges, at jeg også har lidt flair for det. Ligesom jeg også elsker at skrive, fabulere og formidle. I dag er bloggen derfor ikke bare et projekt om at lave fornuftig mad til fornuftig pris inden for en overskuelig tidsramme.

Så i dag blogger jeg lige så meget om livets gang, oplevelser, ferier og hvad der sker i verden – altid pakket ind i en lille lækker chokoladecookie, pivfrisk fisk, dagens salat, weekendens menu eller noget andet spiseligt.

Motion og sund mad er en hel naturlig del af mit liv. Jeg tror på, at motion og sund mad er med til at holde såvel syg- som dårligdomme fra livet. Men mange synes, at det er svært at skabe tid i hverdagen til både madlavning og alt det andet, man også gerne vil. Mit mål med bloggen er derfor stadig at gøre det lettere at få sund mad hurtigt på bordet. Og vise at man også kan invitere mange gæster og selv lave maden. Sundhed kan også være en gang imellem at lade sig nedsænke i absolut nydelse i form af fx cremet is, frugttærte eller lagkage, og derfor er der også de absolut syndige indslag på bloggen.

I dag kan ikke alle opskrifter på bloggen overholde dogmet om max 30 minutter, men jeg håber, at læserne vil give sig i kast med dem alligevel. Uanset om man bruger 20 minutter i ulvetimen eller 2 timer lørdag eftermiddag, så kan man frembringe stor velsmag.

Men hov, hvad med ham den skæggede?

Fra starten tog jeg en beslutning om, at ingen i familien eller vennekredsen pludselig skulle se sig selv optræde på min blog – det er ikke alle, der er interesserede i det. Men altså ham den skæggede, han trængte sig ligesom på, fordi han er min bedste kritiker, den sjoveste kommentator, verdens mest tålmodige testspiser, og så sidst, men vigtigst min livsledsager. Med den skæggede fulgte med tiden også flere af vennerne, enten under betegnelsen “vennerne” – eller som Kokken og Fruen, Leverandørerne eller Tøserne. Familien må også stå for skud, især de kvindelige i generationerne før mig – de kan i øvrigt ikke sige fra, så min mormor, farmor og mor bliver jævnligt mindet med smil. Læs mere om den skæggede her, fx hvordan han fik sit navn.

Hvem er skribenten?

Ja, ud over at være lidt nørdet omkring mad og skriblerier, så skal jeg også ud og tjene lidt penge hver dag. Derfor har jeg mit eget konsulentfirma med kommunikation og ledelsesrådgivning for især forsyningsvirksomheder. Lyder det nørdet, ja, måske, men får du mig som borddame ved et selskab, kan jeg således underholde med affald, vand og spildevand. Jeg taler med andre ord direkte ind i tidens vigtigste dagsorden om cirkulær økonomi og verdens ressourceforbrug. Altid uden løftede pegefingre eller dårlig samvittighed.

I fritiden har den skæggede og jeg en klar favorit-disciplin i form af ferier langt væk, gerne hvor der er god varme både i luften og vandet. Vi drager derfor vestpå, når muligheden byder sig, mod Caribien, Syd- og Mellemamerika.

Nysgerrig?

Vil du vide mere, har du spørgsmål til opskrifterne eller andet, så smid mig en besked.

Vil du inspireres, kan jeg også anbefale, at du klikker ind på min profil på Instagram. Her er der samlet en række mundvandsdrivende billeder.