Sådan et par knasende sprøde rugkiks med ost efter smag og behag er nu ikke så tosset endda, enten som det lille mellemmåltid i hverdagen eller til et glas vin fredag aften. Og nu er det jo weekend… og vi har en hvid bourgogne til menneskepriser, som der skal smages på. Det er da et oplagt match til disse rugkiks med rosmarin.
Opskrift – rugkiks med rosmarin
2 pladefulde kiks, antal afhænger af størrelse.
Tidsforbrug: 1/2 times tid
Sværhedsgrad: vær tålmodig under bagningen, ellers ingen udfordringer.
Ingredienser:
- 100 g smør
- 1 dl minimælk
- 100 g rugmel
- 100 g groft sigtemel
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- Rosmarin, salt eller sesamfrø til drys
Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
Smelt smørret i en kasserolle og hæld mælken i. Lad det køle af, mens du i en anden skål blander mel, bagepulver og salt. Rør dejen sammen og ælt den igennem. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir (jeg er ikke meget for opvask). Skær dejen ud i ønsket størrelse kiks og læg dem på to bageplader med bagepapir. Drys dem med rosmarin – eller salt, sesamfrø eller hvad fantasien nu byder på. Bages i ca. 7-9 minutter. Lad dem køle af på pladen, før de sættes over på en bagerist. Opbevares i kagedåse.
Bliver kiksene bløde, kan de blive fine crispy igen ved en tur i ovnen på ca. 170 grader i 5