Småkager med et strejf af lakrids


I overspringshandlingernes skær blev jeg bare nødt til at bage i dag – og det blev til de her småkager med et strejf af lakrids. Planlagt til at supplere hindbærisen, der skal serveres, når vi får besøg i den kommende uge…
Bemærk i øvrigt det fine bræt, som småkagerne ligger på. Det er produceret af sønnike til en af mine kolleger, Søren Borring – tjek ham på Instagram http://instagram.com/sorenborring. Han laver nogle ret cool ting. Brættet er et af fire – og de passer selvfølgelig sammen.
Men det var småkagerne, det gælder her:

Opskrift – småkager med et strejf af lakrids

2 pladefulde, i alt ca. 30 stk.
Tilberedningstid: du kommer langt med 30 minutter.
Ingredienser:

  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 1 æg
  • 125 g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk lakridspulver
  • Et vrid salt fra kværn, ganske lidt
  • Saft af 1/2 citron

Tag smørret ud af køleskabet en halv time før, hvis du vil gøre det lettere…
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Rør smørret og sukkeret godt sammen. Tilsæt ægget og pisk igen godt. Tilsæt herefter melet blandet med bagepulver, lakridspulver og salt. Rør sammen og tilsæt til sidst citronsaften.

Sættes med skeer og med god afstand på to plader – kagerne flyder ud. 
Bages ved 175 grader varmluft i ca. 15-17 minutter. De må gerne være lidt bløde i midten, når de kommer ud. Afkøles på rist og holdes fra lækresultne ægtefæller frem til servering 😉

blå kartoffelpizza

JA TAK! Jeg vil også bage perfekte pizzaer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET OG FÅ PIXIBOGEN DE 4 VIGTIGSTE RÅD TIL
DEN PERFEKTE PIZZA

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

No Comments

  1. Pingback: Frisk hindbæris – serveret med lakridssmåkager | sundt for to

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*