Sådan en helt almindelig rabarberkompot kan bruges til rigtig meget. Den kan gøres sød og bruges i desserter, eller lidt mindre sød og mere syrlig og være tilbehør til især kylling eller bagt fisk. Men uanset hvad, så er det altså rart at have en god grundopskrift, og sådan en er det her. Den er tillige let at skalere op eller ned i forhold til mængden af rabarber.
Rabarber = forår
Rabarber er uløseligt forbundet med forår og sommer. Jeg er helt sikkert ikke den eneste med søde barndomsminder, der omfatter rabarber. Min mor serverede både rabarbersaft og rabarbergrød for mig. Da jeg flyttede hjemmefra, gik rabarber imidlertid i glemmebogen – på nær når jeg var på besøg hjemme eller hos min farmor, der også havde rabarber i haven. I mange år var rabarber bare ikke rigtig noget, jeg selv lavede noget ud af. Indtil den skæggede og jeg flyttede ind i vores første hus sammen. I haven var der rabarber, da vi flyttede ind, men sneglene var ret vilde med dem (mere end jeg var). Så vi valgte at nedlægge rabarberbedet. Det fik også sneglene til at flytte, og dermed var vores mål nået.
Rabarber i bed
Derefter har jeg i mange år købt rabarber i bundter i butikker eller tigget mig til rabarberstængler hos naboer og kolleger. Det sidste har været let, når kollegerne vidste, at der dagen efter ville komme en frisk rabarberkage til kaffen.
I dag bor jeg igen i hus med have, og denne gang skal vi selv have rabarber. Jeg har nemlig læst, at rabarber er en af de mindst krævende haveplanter, der samtidig leverer et godt, højt udbytte. Derfor blev et højbed gjort klar til de eftertragtede røde stængler. De første små rabarber er kommet frem i de seneste uger, men der er plads til flere. Så jeg overvejer lige nu, hvilken sort jeg skal have. Stænglerne må meget gerne være røde, når de skal bruges til desserter og lignende, hvor farven betyder rigtig meget. Derudover skal de selvfølgelig også smage godt, det er trods alt det vigtigste.
Vær i øvrigt opmærksom på, at nok er bladene på rabarber dødflotte (og meget attraktive for snegle at gemme sig under). Men bladene er også giftige, faktisk ifølge Fødevarestyrelsen så giftige, at der er set tilfælde med dødelig udgang. Blot 10-20 gram rabarberblade er nok til en alvorlig forgiftning, så det er ikke noget at spøge med. Man ved ikke helt, hvorfor bladene er så giftige, for indholdet af oxalsyre burde ikke alene føre til så alvorlige forgiftninger.
Lidt om rabarberkompot
Grundstammen i rigtig mange desserter med rabarber er en rabarberkompot. Den er simpelthen dødanvendelig – til at komme i den hjemmelavede is, eller ovenpå isen. Eller i en rabarbertrifli. Men rabarberkompot smager også godt på skyr eller yoghurt til morgenmad. Jeg har valgt at lave en sød, men ikke sukkersød version med vanilje, som kan anvendes til lidt af hvert. Har du ikke lyst til at ofre en efterhånden ret dyr stang vanilje, så smag til med vaniljesukker. Ikke helt det samme, men næsten. Skal rabarberkompotten serveres til kylling eller fisk som tilbehør, så giv den lidt citron og eventuelt en anelse chili.
Rabarberkompot
Måltid DessertType TilbehørSværhedsgrad Let2
personer5
minutter10
minutter15
minutterIngredienser
250 g rabarber
1 dl sukker
1 vaniljestang
Sådan gør du
- Rengør og skær rabarberne i stykker på ca 3-4 cm. Læg dem i en lille kasserolle sammen med sukkeret. Tilsæt kornene af en stang vanilje – og læg også selve stangen ned i kasserollen (det giver smag).
- Varmes på svagt blus. Tilsæt endelig ikke vand, selv om du tror, at det brænder på. Det gør det ikke, hvis varmen er svag/medium.
- Efter 10 minutter er rabarberne møre uden at være kogt ud, og så er kompotten færdig.
Bemærk
- Jo mindre du rører i kompotten, jo mere hele stykker får du ud af den.
- Skulle det nu alligevel ske, at kompotten bliver for flydende, kan du si den og koge væsken ind. Det giver en sirup, som kan bruges til for eksempel pynt på desserter.
Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer! Klik her.
Prøver du en af mine opskrifter, så snup et billede og læg det på Instagram – med hashtagget #sundtforto. Jeg vil med glæde følge med 😉
Kilde: Fødevarestyrelsen