Jeg har smagt, eller rettere vi har smagt, for den skæggede smager selvfølgelig med, en rødvin på negroamaro, Seicaselle Negroamaro Salice Salentino (2018) fra Italiens støvlehæl, nemlig Apulien. Læs nedenfor, hvordan det gik – og hvorfor netop negroamaro druen altid hos os går under navnet hestepære-vin.
Det her er en pleaser, der går godt med sommerens mange grillretter. Den lægger sig nemlig pænt midt i feltet, hverken for tør eller sød, let eller kraftig, men sådan en god mellemvare. Det kunne godt lyde lidt negativt, men det er det ikke, for her er en vin, der gør det, den skal her. Lægge sig som god underlægningsmusik til maden, hverken dominere eller underspille.
Hvad er negroamaro for en drue? Og hvor kommer hestepæren fra?
Negroamaro er en drue, som jeg synes, jeg er begyndt at se oftere. Eller også er jeg bare blevet mere opmærksom på den. Negroamaro hører hjemme i det sydlige Italien, helt nede i støvlehælen i Apulien. Her bliver den til en meget mørk vin, med en smag der er både varm og lidt sødlig uden at være decideret sød.
Og her er det så, at udtrykket hestepære-vin opstod. For lang tid siden smagte den skæggede og jeg for første gang en vin på negroamaro druen. Dengang blev den omtalt som en vin med en snert af hestepære. Det lød umiddelbart ikke særlig attraktivt, men da vi så fik smagt vinen, gav lige netop den betegnelse så meget mening. Det var oplevelsen af en hestepære, som jo ikke er en stinkende gang lort, sådan direkte sagt, men derimod varm og let dunstende. Slet ikke en virkelig grim eller grum lugt. Med mindre hesten er syg, for så skulle det efter sigende kunne lugtes ret tydeligt på afføringen. Og sådan en lugt fra en hestestald er det, som negroamaro i min verden minder lidt om. Der er lidt jord og en snert af lidt bittert, det der gør, at næsen lige drejer en anelse.
I denne her Seicaselle smager jeg bløde og varme krydderier, og jeg oplever en god fylde i munden. Der er også røde bær i den, så man får en frugtig oplevelse (men ikke af marmelade).
Hvad spiser vi til?
Jeg vil sætte den her Seicaselle Negroamaro Salice Salentino til alt fra grillen, gerne grøntsager, som får en snert af noget krydderi. Og så er den jo fra Italien og passer perfekt til en pizza fredag aften – eller en omgang lasagne. Det må godt være mad med varme krydderier, ligesom solmodne tomater og auberginer går helt sikkert også fint til den.
Seicaselle er som sagt lidt en pleaser, og selv om den ikke er helt oppe og ringe hos mig, er den alligevel så godt et bud på en hverdagsvin, at jeg ikke vil tøve med et genkøb. Ikke mindst fordi den koster sympatiske 89 kr/flaske ved 6 flasker. Se mere her.
Disclaimer: Jeg er ikke vinnørd, og jeg ved heller ikke særlig meget om vin. Men jeg ved, når jeg rammer en vin, som med den rette balance mellem syre, sødme og fylde får englene til at synge. Eller modsat når en vin får munden til at snerpe sammen a la hønserøv og sende humøret på nedtur. Det er de oplevelser, som jeg forsøger at formidle i mine små vinanmeldelser. Ingen vine er sponsoreret eller på anden måde betalt af leverandører – de er købt og betalt af egne midler.
Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer! Klik her.
Prøver du en af mine opskrifter, så snup et billede og læg det på Instagram – med hashtagget #sundtforto. Jeg vil med glæde følge med 😉
Prøver du en af mine opskrifter, så snup et billede og læg det på Instagram – med hashtagget #sundtforto. Jeg vil med glæde følge med 😉
Danish