Anzac biscuits er IKKE cookies. I hvert fald ikke ifølge de australske og newzealandske opskrifter, jeg har fundet. Det er nemlig biscuits, siger de alle. Ja, jeg kan nu ikke helt se forskellen – man skal nok være på den anden side af jorden for helt at forstå det.
Historien bag
Anzac Day er en australsk/new zealandsk mærkedag, som falder den 25. april hvert år. Anzac står for Australian and New Zealand Army Corps, der deltog i kampene på den tyrkiske Gallipoli halvø under 1. verdenskrig – et både langvarigt (otte måneder) og tæt slag med store tab. Til minde herom blev Anzac Day indført I 1916 og holdes stadig i hævd i dag til minde om faldne soldater i krig og militære aktioner.
Biscuits? Er det ikke bare en cookie?
Anzac biscuits er biscuits og ikke cookies. Vi andre ville nok kalde dem for cookies, men det skyldes vores uvidenhed. For australierne ved jo, at anzac biscuits kom til verden netop i forbindelse med Første Verdenskrig. Dels bagte og solgte frivillige (kvinder, går jeg ud fra) dem i Australien og New Zealand for at samle penge ind til hæren. Og dels blev de bagt og sendt til de udsendte soldater. Det siges, at sidstnævnte var væsentligt mere bastante, hårdtbagte, end de første. De kunne muligvis ikke tygges uden risiko for tandskader, men man kunne til gengæld bløde dem op og spise dem som havregrød. Nogen siger dog også, at det er en myte, at soldaterne overhovedet fik dem, men at de udelukkende blev brugt til at sælge for at rejse penge.
Dagens version er meget mere som en cookie, og der er ingen risiko for, at tandlægen kommer til at tjene styrtende på dig, hvis du ikke overbager dem, så de bliver hårde.
Anzac biscuits må kun kaldes for Anzac biscuits, hvis de indeholder ingredienserne havregryn, kokosmel, mel, brun farin, smør, natron og lys sirup. Alt andet så er det falsk varebetegnelse. Så når jeg kommer citron i, er det ikke biscuits… Men de lægger virkelig op til, at man eksperimenterer med indholdet – ligesom en almindeig cookie også gør.
Hvorfor Anzac biscuits lige nu?
Når det så lige er nu, jeg bager Anzac biscuits, skyldes det – udover datoen, at jeg har en god veninde, der netop har været down under i det Australien, som hun holder uendelig meget af. Da jeg faldt over anzac biscuits, kom jeg straks til at tænke på hende. Og så var hun så sød at bringe en pakke ægte Anzac biscuits med hjem til mig. De masseproduceres selvfølgelig i dag, så ingredienslisten er lidt længere end i 1916, men basisingredienserne er stadig de samme.
Anzac biscuits
Måltid Sødt og syndigtType SmåkageSværhedsgrad Let20
stk20
minutter10
minutter30
minutterSprøde og gode…
Ingredienser
80 g havregryn
80 g kokosmel
100 g hvedemel
100 g brun farin
100 g smør
1 tsk natron
1 spsk lys sirup
Evt saft og skal af ½ citron (men så må du ikke kalde dem for Anzac biscuits)
Sådan gør du
- Læg bagepapir på 2 bageplader og tænd for ovnen på 175 grader varmluft. Bland havregryn, kokosmel, hvedemel og brun farin i en skål.
- Smelt smørret over lav varme og tilsæt lys sirup.
- Rør natron ud i vand og tilsæt den til smørblandingen.
- Lav en hulning i de tørre ingredienser og vend smørblandingen i. Tilsæt til sidst citronsaft og revet citronskal.
- Rul kugler af dejen og sæt dem på pladerne med bagepapir. Hvis de færdige anzac biscuits skal være flade, skal de have et solidt tryk, så de flader helt ud. Skal de være mindre i omkreds og højere, så nøjes med at give dem et let tryk.
- Bages ved 175 grader varmluft i max 10 minutter. Hold øje – de får hurtigt farve. Køl dem af på bagerist og opbevar dem i en kagedåse.
Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer! Klik her.
Prøver du en af mine opskrifter, så snup et billede og læg det på Instagram – med hashtagget #sundtforto. Jeg vil med glæde følge med 😉
Danish