Skal der laves billig, men stadig sund mad, er den her kartoffel-sellerisuppe et godt bud. Den koster ikke mange kroner, er mættende og med masser af smag. Hvor meget smag afgør du selv. Nedenfor kan du også læse mere om den knoldede rod, der er en væsentlig ingrediens i suppen.

Jeg laver altid opskrifterne mindst et par gange, før de rammer bloggen, men denne her suppe er faktisk blevet lavet en del gange på ret kort tid, for den skæggede herhjemme efterspurgte den. Han er nemlig blevet ret pjattet med den…

I det hele taget kommer der ofte suppe på bordet hjemme hos os. Især her i vintersæsonen, hvor suppe er en genial måde at kombinere tre ting i 1 ret: Det tager sjældent lang tid at lave suppe (med mindre man koger fond fra bunden). Suppe er desuden perfekt til årstidens mange rodfrugter, så det er både billig og sund mad. Og endelig er suppe varm mad, perfekt til en kold vinterdag.

Om knolden

Knoldselleri er en rigtig forvandlings-grøntsag. Som rå smager de bittert og stærkt. Som kogt, bagt eller stegt kommer der meget mere dybde og sødme over smagen, nærmest umami-agtigt. For knoldselleri kan man behandle på næsten alle måder. Jeg koger den til rodfrogtmos, bager den sammen med andre rodfrugter eller steger den på panden. Mange kan ikke lide den i den klare suppe med urter og kødboller, og det er nok heller ikke den måde, jeg helst indtager den på. Altså ud over at jeg slet ikke spiser suppe med kødboller. Her kan smagen faktisk også være noget dominerende, og den deler vandene. Man enten elsker eller hader smagen af kogte knoldselleritern i den klare suppe. Derfor er det også en god ide at dosere mængden af selleri og lade den få selskab af for eksempel gulerodstern, der har meget sødme.

Min erfaring er, at de små, økologiske knoldselleri ofte har både mest smag og bedst konsistens. De bliver ikke så let svampede eller hullede indeni, men er kompakte og faste. Så hellere lille og fast end stor og blød. Knoldselleri ser også lidt snavset ud med de jordfyldte rødder. Den letteste måde at klargøre knolden på er med en solid kniv. Skær skrællen af, og vær obs på, at ved iltningen bliver knodlselleri hurtigt brun. Det kan afhjælpes med lidt citronsaft eller tilsvarende syre.

Om suppen

Selv om kombinationen af kartofler og selleri ikke lyder sådan særlig attraktivt, så er det slet ikke dumt. Knoldsellerien bliver meget mere blid i smagen, når den tilberedes, og får desuden noget umami-agtig smag over sig. Men for at suppen bliver rigtig god, skal der lidt krydderi og syre til. Jeg vælger timian og en anelse chiliflager – og så kan syren være æblecidereddike som her eller citronsaft, hvis du har en halv citron til overs. Syren giver suppen et godt spark, der skal ikke meget til, men effekten er vild god. Kartoflerne er supergode til at jævne den blendede suppe, og man kan godt undvære fløden. Men altså… fløden runder suppen af både i konsistens og smag. Toppingen er også ret vigtig – her er valgt brødcroutoner og ristede græskarkerner. Brødcroutonerne giver lidt at tygge i og lidt mere mæthedsfølelse, mens græskarkernerne bare smager godt til og er et fint drys. Du kan fint vælge at lave brødcroutoner af enten rug- eller grovbrød, eller du kan blande de to slags. Det afhænger af, hvad du har af tørt brød.

Andre supper

Jeg har lavet mega mange supper gennem tiden. Den skæggede siger også altid, at suppe – det er jeg altså god til at lave. Er du nysgerrig på nogle af de andre supper, så kan jeg anbefale, at du tjekker linket til opskrifter med suppe.