Kartofler kommer ofte på bordet i danske hjem. Så ofte at vi nærmest ikke tænker over dem. Men der findes mange sorter og måder at tilberede kartofler på. Alle kan koge kartofler, tænker man da. Det er jo helt fundamental køkkenviden at sætte en gryde kartofler på kogepladen. Men vil du have allermest ud af dine kartofler, er der alligevel et par gode fif, for der er stor forskel på, hvordan kartofler skal koges afhængig af deres alder, størrelse og brug. Få mere viden om kartofler her.
Sådan koger du kartofler perfekt
Alt afhænger af alder. Sådan er det bare. Nye kartofler indeholder mindre stivelse end gamle kartofler. Derfor bliver de hurtigere kogt end gamle kartofler. Vejen til perfekt kogte nye kartofler er meget enkel:
- Skrab eller skur de nye kartofler, skindet er så tyndt, at det let går af. Skyl kartoflerne i koldt vand, op i en gryde med koldt vand, så det lige dækker, og låg på.
- Husk at tilsætte salt, når vandet koger. Gerne rigeligt salt.
- Lad kartoflerne koge i max 7-8 minutter. Så er de stadig ikke gennemkogte, men lad dem stå og trække i kogevandet i et par minutter, hvis det er små kartofler. Er de større, skal de have lidt længere trækketid, gerne 5-10 minutter. Hæld derefter vandet fra.
Vil du forkæle de nye kartofler, giver du dem nu en klat smør eller lidt olie, som nærmest glaserer eller småsteger dem i. Og ellers serverer du dem, præcis som de er.
Gamle kartofler indeholder meget mere stivelse, og det tager altså længere tid at koge dem. De skal også ofte skrælles i stedet for skrabes, da skrællen er meget tykkere. Derefter skal de have op til 20 minutter på kogepladen.
Gamle kartofler er rigtig gode til at bage eller koge til mos. Skal du koge gamle kartofler til kartoffelmos, skal du ikke komme salt ved. Saltet holder nemlig sammen på kartoflen, og det er jo lige præcis det modsatte, der skal ske, når du skal lave mos.
Er der grønne kartofler i posen, så SKAL de kasseres. De indeholder giftstofferne solanin og chaconin, som kan give kvalme, opkastning og diarré.
Sunde knolde?
Er kartofler sunde eller ej? De bliver ofte udskældt, men er det berettiget? Lad os se på et par ting…
- Kartofler er ikke små c-vitaminbomber, men de er alligevel en god kilde til c-vitamin på grund af mængden af kartofler, vi spiser. I gamle dage var de dermed med til at reducere risikoen for skørbug hen over vinteren. Desværre forsvinder noget af c-vitaminet ved tilberedning sammen med kogevandet, så brug gerne kogevandet til din kartoffelmos.
- Når kartofler afkøles, omdannes stivelsen til resistent stivelse, som smutter gennem mavesækken helt ufordøjede frem til tarmen, hvor de agerer som fibre. Når kartoflernes kulhydrater ikke fordøjes, så påvirker de heller ikke blodsukkeret – og det er smart, for så bliver du ikke sulten i utide. Så kolde kartofler bliver ofte betragtet som sundere end varme, men det skyldes altså, at den kolde kartoffel ikke påvirker blodsukkeret.
- Kartofler er IKKE en af de 6 om dagen! Simpelthen fordi sundhedsmyndighederne har sagt, at den er lidt ligesom andre stivelseskilder – og så stjæler den ikke pladsen fra andre grøntsager i optællingen.
Kartofler er i øvrigt ret klimavenlige – der skal ikke bruges meget vand som ved ris for at dyrke dem, og så er de produceret lokalt uden lang transport og med et højt udbytte pr hektar.
Historien bag kartoflen
Kartoflen stammer fra Sydamerika, hvor man har dyrket den lille knold i mere end 3.000 år. Europæerne fik kendskab til kartoflen, da den kom til Europa sammen med spanske soldater, der havde været i Sydamerika, i 1537. Europæerne var nu ikke vilde med kartofler i starten. Det var virkelig et spørgsmål om liv eller død, førend de fik lyst til at sætte tænderne i dem, men sulten under bl.a. Napoleons-krigene i 1804-18114 fik europæerne til at skifte mening og tage kartoflen til sig.
Danskerne mødte formentlig kartoflerne sammen med huguenotterne, der kom til Danmark omkring 1720, og det viste sig, at heden var perfekt til kartoffeldyrkning. Det var nu i starten at betragte som fattigmandsspise eller svinefoder.
I 1845-47 var kartoflen blevet vidt udbredt og en vigtig del af kosten. Derfor var det så meget mere en katastrofe, da kartoffelsyge (skimmel) ramte hele Europa i disse år. Kartoflerne blev ødelagt, og masser af mennesker i Europa døde af sult. Dog ikke i Danmark, for her var kartofler stadig kun svinefoder.
I dag kæmper kartoflen for en plads på spisebordet i skarp konkurrence med bl.a. ris og pasta. Forbruget er faldet i de seneste mange år – i 2010 var der kartofler på hver 3. tallerken, 11 år senere var det knap hver 4. tallerken. Det er de ældre og jyderne, der er de mest trofaste kartoffelspisere.
Bonusinfo: Søde kartofler har slet ikke noget med vores kartofler at gøre. De ligner bare hinanden både i udseende og brug.
Kilde: Dansk kartoffelmuseum, I form, Coopanalyse
Danish