Så let at min mormor kunne være med: kokostoppe med lime

Jeg har fortalt om min farmor flere gange. Men jeg havde jo også en mormor. Hun var bare ikke en ørn i et køkken – ikke i min erindring i hvert fald. Til gengæld var hun en kvinde, der på mange måder leder tankerne hen på en Lise Nørgaard. Min mormor arbejdede på stadsarkivet og var levende interesseret i kultur og historie. Når vi besøgte hende og hendes mand, husker jeg det som en rejse ind i et helt andet univers, hvor der var masser af små og for barneøjne meget spændende souvenirs fra fremmede himmelstrøg. Reoler og chatol formelig bugnede af Buddhaer, skåle i mange farver og kunstfærdigt udførte træfigurer. Der var ting og malerier overalt, og jeg gætter på, at min mor havde nervøse tics ved tanken om alt det, der kunne gå i stykker mellem barnehænder.

Når min mormor gik i køkkenet, var det ikke stor kogekunst, som sagt ikke i min erindring. Jeg mindes mest en del af servicet, nemlig nogle blå vinglas, som jeg har arvet efter mine forældre. Og så dugen på billedet her. Den var traditionen tro altid på ved højtiderne. I dag ligger den i en skuffe hjemme hos mig, og intet eller ingen kan få mig til at kassere den, selv om jeg i årevis ikke har haft et bord, hvor den passer til. Dugen og glassene er blandt de ømmeste minder om min mormor, en kvinde med rank ryg og stærke meninger, men også en kvinde med en fantastisk evne til at se historier overalt og ikke mindst til at formidle de samme historier med vid og humor. Hun ville have elsket at læse mine små epistler her på bloggen.

Kokostoppe med lime

Hun ville helt sikkert også have elsket de her kokostoppe med lime. Både for smagen og for letheden. Det her er nemlig intet mindre end verdens letteste kokosmakroner. Se bare instruktionen nedenfor.

En alternativ småkage til disse kokostoppe er mine kokosdrømme. De var egentlig et oprydningsprojekt efter julebagningen, men de kan fint spises hele året.