Salat Buddha bowl med rejer

Alene hjemme = enkel mad. Og jo, jeg laver altså mad, også når jeg er alene hjemme. Jeg skal jo have noget at spise… men jeg indrømmer gerne, at nogle gange bliver det den lette løsning, og jeg tilbringer ikke timevis i køkkenet. Forleden aften blev det derfor til en enkel salat med rester af kogt perlebyg. Jeg kalder det for en salat buddha bowl med rejer. Det kunne også bare hedde en salat med rejer og rester. Det ville jo være lige så rigtigt ved nærmere eftertanke.

Udfordringen ved at lave mad til 1 person er, at man ofte kommer til at stå med rester. Lidt kogt perlebyg, en halv bøtte rejer, grøntsager og salat. Proppes det i en salat, får man brugt resterne – og får et godt og sundt måltid tillige.

Opskrift – buddha bowl med rejer

Portionen er til to personer
Tidsforbrug: 15 minutter
Ingredienser:

  • Icebergsalat eller anden grøn salat
  • Kogt perlebyg – en rest fra dagen før
  • 2 æg
  • 2-3 håndfulde friskbælgede ærter (eller ærter fra frost – de smager jo ganske fint)
  • 6-8 cherrytomater, i halve eller kvarte 
  • 2-3 spsk feta i tern

Dressing af

  • 1 tsk hvidvinseddike
  • 1 tsk akaciehonning
  • 2 spsk rapsolie

Start med at koge æggene smilende. Imens arrangeres de øvrige ingredienser dekorativt i en skål. Rør dressingen sammen og hæld over salaten. Servér. 

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*