Jeg var lidt i tvivl – var det nu en kartoffelsalat med spidskål eller en spidskålssalat med kartofler? I det her tilfælde er faktorernes orden (også) underordnet, så det bliver det første: en kartoffelsalat med spidskål og mormordressing. Og så med ærter og grønne asparges. Der er dømt dansk sommer i dagens tilbehør.

Dansk sommer

Kartoffelsalaten egner sig fortrinligt til at blive serveret som tilbehør til en omgang grill. Uanset om der er tale om noget, der har sagt muh, øf eller mæh, eller det er en mut fisk med trutmund, der er på tallerkenen. Den blev opfundet til lejligheden, da vi for et par uger siden havde besøg af gode venner på en sommeraften. Og de taler stadig om denne kartoffelsalat med spidskål.

En af de her sommeraftener, hvor solens stråler, hvor velkomne de ellers er, næsten blev for meget. Faktisk sådan at vi i løbet af aftenen flyttede bordet rundt på terrassen, så vi kunne få lidt skygge. Det er sådan en aften, som man skal huske, når det senere rusker i træerne, og himlens porte åbner sig med kolde afskylninger. Men det er jo også dansk sommer. At vejret ændrer sig, og vi får både sol og byger, stilhed og vind i håret.

Solstress? Ikke her

For nogen er det en herlig afveksling, når solen ikke skinner. De lider nemlig af det, de selv kalder for solstress. Dvs at de føler et pres for at udnytte solen, når nu den er fremme. Jeg kan ikke genkende det. Tværtom forsøger jeg at udnytte solens stråler fra det tidlige forår og langt hen i efteråret, hvor man vil se mig på terrassen, så snart det er muligt.

Om mormordressing

Kartoffelsalaten er lavet med mormordressing. Det er ikke noget, jeg ofte gør, men lige til denne salat synes jeg, at det passer så fint. Dressingen giver ud over smag en oplevelse af nostalgi, det hedder jo ikke mormordressing for ingenting. Og så er det simpelthen en dejlig afveksling fra olie-eddikedressingerne, som jeg ellers bruger ret ofte.

Med sit indhold af piskefløde er det selvfølgelig ikke en sund dressing. Det er derfor heller ikke en dressing, som skal på bordet hver dag. Det tror jeg heller ikke, at den vil komme, for så bliver man altså træt af den. Traditionelt har jeg fået den over en helt almindelig hovedsalat revet eller skåret i mindre stykker. Sådan husker jeg den fra min barndom, hvor det i øvrigt aldrig var hos hverken mormor eller farmor, den blev serveret. Det var derimod min mor, der lavede den. Typisk ville vi få salaten serveret til helstegt kylling – og dermed en søndag, for helstegt kylling var på ingen måde hverdag i mit barndomshjem.

Her har jeg anvendt mormordressingen til en helt enkel kartoffelsalat med spidskål. Med sit indhold af citron mørner den nemlig spidskålen, så lad den endelig trække en halv times tid, hvis du har mulighed for det. Vent med at komme ærter og asparges i, indtil du vil servere salaten. Så beholder de både farve og smag mest muligt intakt.

Jeg har selvfølgelig lavet kartoffelsalaten adskillige gange, så jeg er sikker på, at den nu sidder lige i skabet. Sådan som jeg foretrækker den lige nu. For det ændrer sig sikkert over tid, men jeg vil helt sikkert stadig holde indholdet på de få, men gode ingredienser, dvs primært nye kartofler og spidskål. Selve dressingen tager en del opmærksomhed. Den skal faktisk også have lov til at have en lidt mere fremtrædende rolle, for det er den nemlig god nok til.

Gæsternes dom

Gæsternes reaktion siger det hele. De har flere gange omtalt salaten, og jeg mærker nu et vist pres for at komme ud med opskriften. Jeg ville i øvrigt have serveret kartoffelsalaten til grillstegt dorade, men kunne ikke skaffe det. I stedet blev det til en omgang marineret laks på grill, som akkompagnerede min kartoffelsalat med spidskål og mormordressing.