Koldhævet brunsviger

Friskbagt brunsviger er bare det bedste. Der er ikke så meget ved brunsviger dagen efter, for sådan en gærdej bliver hurtig tør. Men hvad gør man så, når man gerne vil servere brunsviger til formiddagens kaffepause, men ikke vil stå op, før en vis person får sko på? Man bager selvfølgelig en koldhævet brunsviger, som har fået masser af tid til at udvikle sig i køleskabet i løbet af natten. Se opskriften nederst – men inden da kan du læse om brunsvigerens historie.

Disclaimer: Denne kage er på ingen måde sund. Bare så du er advaret. Her hopper kalorierne rundt i hobetal ovenpå og nede i kagen.

Ligesom min upside-down kage med æbler, kom også denne brunsviger til verden på grund af mine kageglade kolleger. De fleste diskussioner til frokosten handlede følgelig om kager, og hvad der var den perfekte kage. Denne gang var det brunsvigeren, der stod for tur, for hvad er egentlig en rigtig god brunsviger – og skal der flødeskum til?

I min bog er en god brunsviger snasket, men ikke så snasket, at den bliver ulækker sød. Der skal bare være nok remonce, som rigtig har kunnet finde vej ned i hullerne på dejen.

Hvorfor koldhævet brunsviger?

Den store udfordring med brunsviger er imidlertid, at den lynhurtig bliver tør og kedelig, og hvem gider spise en tør og kedelig kage? Løsningen er koldhævning eller langtidshævning. Altså ikke ret meget gær i dejen, og dejen ind i køleskabet natten over. Dermed mindskes også risikoen for, at dejen kommer til at smage af gær, væsentligt. Koldhævet giver så også muligheden for at servere en helt friskbagt brunsviger – også selv om man skal af sted på arbejde. Måske skal man lidt tidligere op – det afhænger helt af morgenrutinerne.

Næste dag tager man nemlig bare dejen ud af køleskabet, inden man går i bad, så den når at temperere lidt, inden den rulles ud og lægges i formen. Remoncen smelter sammen, mens man laver morgenmad, og kagen tager 18-20 minutter i ovnen, mens man spiser morgenmaden.

Er brunsvigeren fynsk – og anden nørdet viden om brunsviger

Fynboerne er jo ret passionerede omkring brunsviger. Men brunsviger er formentlig ikke en fynsk opfindelse, selv om der er en teori om, at det er en ren tilfældighed, at den hedder brunsviger, den kunne lige så godt hedde hamborger, for det var på et tidspunkt moderne at give kager tyske navne.

Brunsvigeren stammer dog med al sandsynlighed fra Tyskland, måske fra Braunschweig. Vejen til Danmark kan være gået gennem herregårdskøkkener eller være blevet indført af tyske gæstearbejdere og handelsmænd. Uanset hvordan så endte den første opskrift i en kogebog fra 1859, ”Haandbog for Husmødre i alle Stænder” af A. C. Dragsted, dengang som brunsvigerbrød. Først senere blev den mere kageagtig.  

Brunsvigeren blev for alvor landskendt, da opskriften til den endte på bagsiden af en pose mel. Ikke en hvilken som helst mel, men en mel fra Odense-fabrikken, Munke Mølle, der under navnet AMO lancerede kvalitetsmel. Her optrådte så den ”fynske brunsviger” – og derfor er brunsviger måske blevet en særlig fynsk specialitet.

Nogen steder serveres brunsvigeren med flødeskum på, andre steder med creme og slik. Men hvor man gør hvad, er svært at få overblik over. Det afhænger vist ikke af landsdele, men måske af familietraditioner. Og så serveres den fynske brunner ofte som fødselsdagskage a la kagemand, deraf måske creme og slik. Under alle omstændigheder skal den være godt og grundigt snasket.  

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer! Klik her.

Kilde: Stiften, dr.dk