“Så er det mere ærligt med en rødbedebøf,” lød det fra den skæggede, efter at vi havde testet plantefars som bøf i en vegetarburger. Og jeg giver ham ret, for hvorfor er det lige, at vi forsøger at efterligne kød, når nu vi har valgt at være (overvejende) plantespisere. Vil man have en bøf, så kan man jo bare købe en gang god hakket oksekød af bedste kvalitet. Eller man kan vælge at rive nogle rodfrugter og lave en fars ud af det. At omforme gode grøntsager og soya til en fars i stedet for at spise det i en mere direkte udgave. Det giver altså ikke rigtig mening.
Plantefars lyder super optimalt. Men det er altså langt fra helt naturligt, selv om der er masser af protein i plantefars i form af f.eks. soja eller ærter. Plantefars indeholder nemlig også ofte aroma, farve, salt, konserveringsmidler og meget mere. Så går du efter uforarbejdede produkter, skal du nok vælge noget andet end den præfabrikerede plantefars.
Men prøves skulle det selvfølgelig. Konsistensen er ok, hænger fint nok sammen og tager smagsmæssigt bestemt ikke skade af et ekstra boost. Jeg blandede derfor farsen med lidt feta, basilikum, æg, mælk, salt og peber. Mere nøjagtigt kan jeg ikke gøre opskriften, ikke mindst fordi jeg ikke helt kan stå inde for løsningen. Og mon ikke vi i løbet af ugen skal have en mere ærlig vegetarburger uden plantefars på menuen. Ellers kunne det også godt være vores hans og hendes burgere. Her får den skæggede en burger med hakkedreng og røget laks til undertegnede.
Danish