Ramsløgspesto

Vejret var skønt, ca. 12 grader varmt, vekslende skydække og ikke for meget vind. Lige præcis hvad der kunne lokke mig ud på en gåtur. Formålet var at hente ramsløg i den nærtliggende skov – til blandt andet denne ramsløgspesto.  

Ramsløg er ikke lige noget, man køber i supermarkedet. I hvert fald ikke i mit lokale supermarked. Så i stedet må man tage vandrestøvlerne på og gå en tur i skoven. Her bor jeg heldigvis sådan, at der er rigeligt med ramsløg (og deres bedste ven: brændenælderne). Og der er så rigeligt, at de mange, der også lige kommer forbi efter ramsløg, ikke kan plukke området tomt. I år har der været rigtig mange skovbesøgende, som er blevet lokket ud af to årsager – dels det gode vejr, dels behovet for corona-aktivitet. Her passer det at sanke ramsløg perfekt ind. Så kan man også tage det med hjem til surdejsbrødet, som også har fået en ny popularitet i corona-land. Der må godt læses lidt ironi ind i den foregående sætning… Apropos surbrød er næste indlæg i min lille føljeton om ramsløg ramsløgssnurrer, som jeg påtænker at lave af de resterende ramsløg, jeg fik med hjem i denne omgang.  

Lidt om ramsløg helt generelt 

I det hele taget kan ramsløg bruges til rigtig meget. Men lad os lige hoppe ned i, hvad ramsløg egentlig er for en størrelse. Og hvorfor er det blevet så populært. 

Når jeg løber i skoven i denne tid, er jeg ikke i tvivl om, at ramsløgene er i sæson – og i blomst. Der breder sig nemlig en mild duft af hvidløg overalt, og der er et smukt dække af hvide blomsterstande. Begge dele kendetegnende for ramsløg, der også kaldes for Nordens hvidløg. Ramsløgene er i særdeleshed udbredt i de lyse bøgeskove bl.a. i det østjyske, hvor jeg bor, og på øerne.   

Det er blevet en vældig populær plante at tage med ind i køkkenet. Det skyldes ikke mindst, at ramsløget for 10-15 år siden for alvor gjorde sit indtog på mange gourmet-restauranters menukort.  Blandt andet blev det en fast gæst hos de restauranter, hvor man gerne vil bruge lokale råvarer. Muligvis affødt af dette har der været lidt hype omkring indsamling af råvarer i naturen – det er således slet ikke usædvanligt at se folk belæsset med bæreposer, kurve, sakse og knive på vej ud for at samle planter, bær, svampe osv, og det må gerne være lidt specielt. Det er faktisk lige før, jeg tror, ramsløg er blevet for mainstream – i stedet må vi vist snart gå på jagt efter andehjerner og -næb, hvis vi skal følge tendenserne fra restauranterne.  

Hvor meget – hvordan? 

Når du sanker ramsløg, så pas på, at du ikke i stedet får fat i liljekonvaller, som også findes vildt i naturen. Bladene ligner hinanden til forveksling, men duften er ikke til at tage fejl af. Er der ingen duft af hvidløg, så har du ikke fat i ramsløg. Er du bange for at tage fejl, så vent, indtil der kommer blomsterstande – så er du i hvert fald ikke i tvivl.  

Løgene skal du holde dig fra, hvis du finder ramsløg i skoven. Man må nemlig ikke grave løs og fjerne planter i de danske skove. Det kan godt være lidt svært at forstå, når man står der og bare lige vil have en enkelt plante, men naturen er mere følsom, end man lige skulle tro. Derudover er man jo næppe den eneste, der gerne lige vil have lidt med sig hjem. En god tommelfingerregel er, at man må tage det, der kan være i en bærepose. Og jeg skal hilse og sige, at der kan være vildt meget ramsløg i en bærepose fra Bilka. Det er i øvrigt en regel, der går helt tilbage til Jyske Lov, hvor man måtte tage det, der kunne være i en hat. Få bruger hat i dag, så derfor bæreposen. Mindre kan også gøre det. Jeg tager det, som jeg skal bruge nu og her. Lidt ligesom når fadet går rundt ved middagsbordet: Man sørger for, at der er nok til alle. Det er god stil. Og så er der også en undskyldning for at komme ud og gå en tur i skoven igen.      

Hvad kan ramsløg bruges til? 

Man kan spise hele planten, men det er især bladene, der anvendes. Med sin fine smag af hvidløg og purløg er der brede anvendelsesmuligheder for ramsløg. Fra drys på en æggemad eller en salat over indhold til en omelet til en pesto eller tapenade. Dvs rå, stegt eller bagt. Blomsterstandene bruger jeg typisk som pynt på en salat – og blomsterknopperne kan faktisk syltes, efter hvad jeg har læst. Og så kan man jo lave en ramsløgspesto.

Om ramsløgspesto 

Ramsløgspesto er virkelig en lækker sag og med den mest fantastiske grønne farve. Den kan holde adskillige uger i køleskabet, hvis den får lov. For pestoen kan anvendes til rigtig meget – bl.a. hvor du ellers ville have anvendt en almindelig basilikumpesto. Til at vende salaten eller de nye kartofler i, til en osteanretning eller bare til et stykke godt brød (fx føromtalte surdejsbrød). 

Print

Ingredienser

• 50 g ramsløgblade

• 50 g mandler

• 50 g solsikkekerner

• 20-40 g parmesan (efter smag)

• ½ citron – saft heraf

• 1-1½ dl rapsolie

• Salt

Print

Sådan gør du

• Rist mandlerne på en tør pande. Lad dem køle af og hak dem i en minihakker.
• Skyl ramsløgbladene godt og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Hak dem groft.
• Kom ramsløgblade, mandler, solsikkekerner, lidt citronsaft og lidt rapsolie i et blenderglas. Blend det godt.
• Tilsæt revet parmesan og mere rapsolie, indtil konsistensen er rigtig. Smag til med citronsaft og salt. Det kan være, at der skal mere parmesan og rapsolie i. Det må du lige fornemme.

Prøver du en af mine opskrifter, så snup et billede og læg det på Instagram – med hashtagget #sundtforto. Jeg vil med glæde følge med 😉 

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer!