morgenmadssalat

Sommerbrunch

Der blev kippet med flaget i sidste weekend, for den skæggede havde inviteret familien til sommerbrunch i anledning af, at endnu et år er gået og endnu en fødselsdag er rundet. Jeg havde prøvet at få inspiration til, hvad der skulle på bordet, ved at kigge på forskellige restauranter og cafeers menukort, men den ide forlod jeg hurtigt, for sjældent har jeg da set en så udpræget brug af copy-paste. Totalt ideforladt…

I stedet kiggede jeg ud af vinduet på en blå himmel og en flot, strålende sol. Med det vejr fik jeg lyst til noget, der ligger let i maven. Det kom brunchen til at afspejle. Egentlig passede det mig rigtig fint, for brunch kan være en meget tung affære, og man kan sidde bagefter total træt og mat.

Det lune blev røræg lavet med spinat og serveret med røget laks plus en morgenmadssalat. I stedet for masser af (kød)pålæg lavede jeg en avocadomos, og det søde indslag i min sommerbrunch blev erstattet af det friske pust med skåret frugt.

Menuen blev dermed:

  • Røræg med spinat og røget laks
  • Morgenmadssalat
  • Små boller, rugbrød
  • Gode oste og lidt pålæg
  • Avocadomos
  • Lemoncurd
  • Frisk frugt
  • Kaffe, te
  • Juice, vand og hyldeblomstsaft

Efter sådan en menu er man slet ikke tung eller træt.

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*