Stracciatella is er en af den skæggedes favoritter. Sådan en helt enkel is med mørk chokolade i, og det skal være chokolade i flager eller splinter og ikke en egentlig chokoladeis. Mit gode hjerte løb endnu en gang af med mig (måske også som ”betaling” for alle de gange, hvor den skæggede er testspiser på alle mine forsøg), og nedenfor finder du både historien bag stracciatella is og selvfølgelig en opskrift på isen lavet uden brug af ismaskine.

Stracciatella er – jeg havde nær sagt selvfølgelig – italiensk, for italienerne kan noget med is. Og så er det noget så usædvanligt som noget kulinarisk, hvor man kan bestemme oprindelsen. Det er ellers ofte et større mysterium. Men her er man ikke i tvivl. Stracciatella isen så dagens lys først på caféen La Marianna i Bergamo i 1961. Siger kilderne altså. ”Stracciare” er italiensk for ”at rive i stykker”, og det er præcis, hvad chokoladen i en rigtig stracciatella is er.

Er stracciatella kun is?

Øh, men er der ikke også andet, der hedder stracciatella? Jo, der er en suppe af samme navn, og det er inspireret heraf, at isen fik sit navn. Den oprindelige is er lavet med mælk, æggeblommer og sukker som base og med flydende, mørk chokolade. Jeg har mere held med fløde i stedet for mælk i is. Og så tilsætter jeg lidt vaniljesukker og et skvæt rom. Det sidste for at hæve smeltepunktet, så isen bliver mere blød. Men ligesom kokken på café La Marianna, Enrico Panattoni, går jeg ikke på kompromis med kvalitetsprodukter. Vælg en rigtig god chokolade, for der er altså ikke rigtig noget, der kan skjule, hvis den ikke smager godt.

Skal du lige høre om stracciatella suppen? Det er en italiensk klassiker, som jeg endnu har til gode at lave. Hovedingredienserne er en god bouillon, æg, parmesan og semolina (groft durummel) – smagen kommer fra krydderurter. Og sammenhængen til stracciatella isen er, at suppen også bliver flaget i konsistensen, lidt revet i stykker. Det var i øvrigt denne suppe, som Enrico fra La Marianna havde ladet sig inspirere af, da han skulle have en ny dessert på menukortet. Han ville gerne lave en dessert med samme flagede konsistens.

Om isen

Som allerede nævnt skal man vælge gode råvarer, når de skal stå så skarpt i det færdige resultat som her. Smager chokoladen ikke godt, inden den kommes i isen, kan isen alene altså ikke redde den. Så vælg en god, mørk chokolade med minimum 70% kakaoindhold. Sådan én, som du kan lide i sig selv. Der er rigtig meget chokolade i denne her udgave, så vil du have mere is mellem chokoladestykkerne, kan du fint nøjes med halvdelen af chokoladen.

Jeg ejer ikke en ismaskine, så derfor kan isen her laves uden. Nogle steder står der, at så skal man røre rundt i isen under indfrysningen, men det er altså slet ikke nødvendigt her. Bare ned i en beholder med ismassen og så i fryseren. Fire timer senere kan du så byde på hjemmelavet stracciatella is. Hemmeligheden er sprut. Spiritus gør, at isen ikke bliver så stenhård.

Den skæggede siger…

Som vanligt er den skæggede min største (og mest ærlige) kritiker. Og isen her kan han altså ret godt lide – også med meget chokolade.