To kager til kollegerne – chokoladelagkage og citronkage

I sidste uge bad den skæggede om sine kollegers hjælp. De skulle vælge, hvilken kage der skulle på kontorbordet i dag. Her til morgen stod kagerne så klar til afgang, og da opløbet var tæt, valgte jeg at lave to forskellige kager til kollegerne.

Der er altid en anledning til at spise kage – også på arbejdspladsen. Undersøgelser viser, at det faktisk også sker ret ofte, og at nogen medarbejdere føler et pres om at tage imod tilbuddet. Sådan har jeg det ikke. Når jeg selv har kage med på arbejde, stiller jeg den i tekøkkenet. Så kan folk selv bestemme, om de vil tage et stykke. Stort eller småt. Eller bare lade det stå. Er der noget, jeg selv hader, så er det kommentaren: “Du kan tåle det.” Jep, det er der måske en årsag til… At jeg ikke spiser meget kage, men nøjes med at bage og testsmage.

Lad nu folk selv bestemme over eget kalorieindtag. Når nogen tager sig arbejdet med at bage kager til kollegerne, kan man efter min mening frit vælge et eller to – eller ingen stykker.

Jeg håber, at alle får en god start på weekenden 😉

kager til kollegerne

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*