Weekendmenu – fredag aften

Ingen gæster, ingen at varte op for… Så måske skal denne weekend starte fredag aften med rigtig comfort food og en god film.

Weekenden kommer til at byde på en tur i biffen, hvad der skal ses, vides endnu ikke. Der er flere gode bud bl.a. i den historiske genre med dels en dokumentar, Et tysk liv, fortalt af Goebbels sekretær, dels filmen om Churchill, The Darkest Hour. Lidt dystert måske. Afhængig af humør kunne det også være de netop Oscarnominerede The Square eller Three Billboards Outside Ebbing, Missouri. Der er mange muligheder, og hvorfor kommer de gode film så altid i stimer efterfulgt af filmmæssig tørke bagefter?

Uanset hvad valget måtte falde på lørdag aften, så skal weekenden starte afslappet. Skulle jeg nu gøre lidt ekstra ud af menuen fredag aften uden at stresse rundt, så har jeg sat den følgende menu sammen. Det kunne let være en start med denne hurtige forret med hellefisk, små hapsere der lige kan glide ned, mens man venter på hovedretten i ovnen.

Hellefisk med avocadocreme

Fredag aften er oplagt til pizza. Her i en vinterlig udgave med grønkål.

Pizza med grønkål, cherrytomater og gedeost

fredag aften - så er der pizza

Desserten kunne være lidt af den hjemmelavede is, der ligger klar i fryseren, men ellers kunne jeg da godt finde på at bikse denne crumble sammen, nu hvor ovnen alligevel er varm efter pizzaen.

Crumble eller smuldrekage med blandede bær.

fredag aften med crumble

Og så skal man bare smide sig i sofaen, finde en god film og et tilsvarende godt glas rødvin, så er der dømt fredag aften. Mere tror jeg sådan set heller ikke, at man orker efter 1. en lang arbejdsuge og 2. en treretters menu.

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*