De popper op mange steder – restauranterne med ramen på menuen. Der er ikke meget kinagrill over dem, ofte er der tale om meget sofistikerede udgaver af ramen. Så dagens disclaimer må være, at min udgave er en vegetarisk ramen suppe, der er meget enkel. Den består helt enkelt af en bouillon med sojasauce med risnudler og grøntsager samt et smilende æg på toppen. Få opskriften nedenfor – og læs mere om historien bag ramen.

Jeg har fået lidt smag for det asiatiske køkken – og at sige det svarer nok til at sige, at man kan lide europæisk mad. Det er jo meget forskelligt, og det er det asiatiske køkken selvfølgelig også. Så lad mig moderere udsagnet til, at der er elementer i det asiatiske køkken, som jeg er ret begejstret for. Det gælder blandt andet brugen af grøntsager – at de ikke koges til ukendelighed, men bevarer både sprødhed og smag.

Jeg har også fået lyst til at se specielt Japan for at forstå landet og dets indbyggere bare en lille smule. Og så for at besøge en af de ramenrestauranter, som der er i tusindvis af over hele landet. Plus se kirsebærtræerne blomstre og nok føle mig lidt fortabt i et land, hvor alt er anderledes. Japan er kommet på min rejseliste, og heldigvis er det skæggede enig. Eller også har han bare ladet sig overtale – eller han er lettet over, at jeg kastede min kærlighed på et land med orden, renlighed og høflighed. Ved nærmere eftertanke er det jo næsten en beskrivelse af Tyskland…! Men Japan og ramen er nu langt væk fra Tyskland og wienerschnitzel.

Foreløbig gælder det altså ramen.

Slurp, slurp

Se, der er lige en enkel ting ved ramen, som giver mig næsten nervøse trækninger. Hvis man rigtigt skal spise ramen, skal bouillonen slupres. Højlydt endda, siges det. Og lige netop slupren har jeg det noget anstrengt med, især når det er andre, der sluprer. Men det er altså et tegn på, at det smager godt, må jeg fortælle mig selv. Og slupret bliver der, når vi får vegetarisk ramen suppe herhjemme.

Fra gadekøkken med bouillon og nudler. Til gourmet med komplekse smage

Nu kunne man tro (eller jeg troede), at ramen er sådan noget, der har eksisteret i Japan i årtusinder eller i hvert fald i mange hundrede år. Det er bare ikke tilfældet. Angiveligt var det kinesiske migranter, der bragte ramen med sig, da de kom til Japan i det 19. århundrede. Eller i hvert fald kom de med idéen om at komme nudler i bouillon. Det var dødnem mad, når man lige skulle have stillet sulten på farten. Derfor fik ramen også for alvor et opsving i 1940’erne og 1950’erne, hvor den varme bouillon med nudler og evt andet fyld blev solgt fra gadekøkkener.

I dag er ramen ikke længere en enkel bouillon med nudler i. Der er nørderi om bouillonen, der laves på alt fra fiskeben og gris til fermenterede sojabønner, og efter sigende har hver restaurant sin helt egen base for bouillonen. Når det så kombineres med, at fyldet kan være kød, fisk, bønner, grøntsager, æg etc., så er der virkelig en kæmpe bowle af potentielle smage. Så ramen har udviklet sig til den rene gourmetoplevelse med kompleksitet.

Min udgave af vegetarisk ramen suppe

Der findes mange forskellige typer af ramen. Min udgave her er vel nærmest det, der hedder en shoyu, som er en bouillon baseret på sojasauce. Derudover er den helt vegetarisk, men dog med et smilende æg på toppen. Det kan godt være, at det lyder underligt med æg i suppe, men det smager overraskende godt. Måske er det den salte sojasauce, der gør det.

Suppen er vegetarisk, så den er på basis af en grøntsagsbouillon. Den kan man selvfølgelig lave selv, men alle os andre fungerer det fint at købe en god, færdig kvalitetsbouillon, gerne i terningudgaven.

Det er superhurtigt at lave vegetarisk ramen suppe, hvis man også anvender kikærter fra dåse – og det går også fint, men bedre er det nu med de kikærter, man selv koger. De er fastere i konsistensen. Vær obs på, at bruger man tørrede kikærter, skal de udblødes i mindst 10 timer og koges i 50 minutter. Det kan man sagtens gøre dagen før. Jeg plejer at lave dobbelt portion, så der er til et par dage eller til fryseren.