Der er nogle ting her i livet, jeg ikke helt forstår. Jeg nævner i flæng: bilister der ikke kan finde ud af at flette ind på motorvejen (jeg tilbagelægger en del km hvert år), folk med iltudstyr og en tændt cigaret samtidig (set uden for sygehuset i denne uge), eller andre folk der ender i Luksusfælden og fortsat ikke forstår, at der er en sammenhæng mellem indkomst og muligt forbrug. Og så er der begrebet “denne morgenmad smager så sødt/syndigt, at det nærmest er en dessert!” Og det er vel at mærke positivt ment. I min verden er det simpelthen mærkeligt, for morgenmad skal ikke være hverken sød eller syndig, den skal smagsmæssigt være en blød og rund start på dagen. Jeg savnede simpelthen et forslag til den sunde brunch. Derfor satte jeg denne brunchmenu sammen for et par uger siden. Ud over at være ikke-sød og ikke-syndig, så er den også ret enkel og kan klargøres på en times tid, hvis blot man laver dej til både tærte og grovboller dagen før. Resten er mest at skære, snitte, blende og så anrette.
Den sunde, ikke søde brunch
Den sunde brunch består af noget lunt, noget knasende, noget blødt og noget med bid:
Det lune: tærte med cocktailtomater og mozzarella
Det knasende: gulerødder i stave, små blomkålsbuketter og rød peber i strimler
Det bløde: avocadomos og hummus. Avocadomosen var simpelthen en avocado blendet med et par spsk skyr, lidt citronsaft, salt og peber. Jeg lavede min hummus på basis af blendede kikærter med en anelse olie, citronsaft, salt, peber og spidskommen.
Det med bid: hjemmebagte grovboller, rugbrød og knækbrød af svensk oprindelse
Ovenpå biddet: pålæg og oste (indrømmet, her glemte jeg at sætte marmelade på bordet)
Og så en bagt havregrød med frugt og nødder… et ikke særlig sødt punktum.