Weekendmenu – eller når man får gæster en hverdagsaften

Vi har ofte gæster en hverdagsaften. Således også i den kommende uge, hvor jeg har inviteret til en menu, der har sagt muh eller mæh. Mest fordi jeg sidste gang serverede fiskesuppe, hvorefter det gik op for mig, at gæsten ikke kan lide fisk ud over røget laks og rejer. Det vil jeg gerne gøre godt igen. Jeg har ikke helt fastlagt menuen endnu. En almindelig torsdag aften må det godt være lækkert, men nemt – og med streg under nemt.

Forslaget kommer derfor til at lyde på en forret, der kan smækkes sammen på minutter, nemlig en gang røget laks med æble-peberrodsdressing.

Hovedretten, når der kommer gæster en hverdagsaften, bliver “husets lammemørbrad”, der kan laves på en halv time. Denne ret er elsket også af de kødspisere, der rynker på næsen ved tanken om lammekød. Nok mest fordi den ikke smager af lammekølle anno 1980 med masser af hvidløg, men derimod er lavet af mør lammemørbrad, der er let i smagen.

gæster en hverdagsaften til lammemørbrad

Desserten bliver en kage, jeg ved ikke helt hvilken, men det kunne let være denne her tærte med havtorn. Jeg lavede den i efteråret, og mine kolleger fortærede den med stor fornøjelse. Kommer til at tænke på, at når nu januarhysteriet med “ingen sukker, chokolade, kager etc i det nye år” har lagt sig, må jeg hellere bage kage til afdelingen. Foreløbig er denne torsdag aften gået med at bage kage til den skæggedes afdeling. Sådan er der nogen, der bliver forkælet her på tærsklen til weekend.

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*