Denne weekendmenu er tilegnet alle os, der kan huske rejehop, skulderpuder, koboltblå mascara og pastelfarvede benvarmere. Og til os, der ved, at hverken “bred ymer” eller “høj yoghurt” er nye surmælksprodukter, og at “knæhøj karse” ikke er karse, der har fået et ekstra skud gødning. Med andre ord er vi tilbage i 1980’erne, hvor vi svømmede hen over George Michael, der først senere svigtede vores bankende pigehjerter ved ikke at være hetero. Og hvor vi lige så henført fulgte en toplækker Patrick Swayze i Dirty Dancing. Ja, ja… sådan forgår alverdens herlighed, men noget består, og det tager vi med i denne weekendmenu, der dog er blevet opdateret til dette årtusind.
Rejecocktail, lasagne og fromage
Forretten må selvfølgelig være en rejecocktail. Fast indslag til familiefester i det ganske land med fintstrimlet salat, tomat i både, rejer og ikke mindst rigelige mængder thousand island dressing.
Hovedretten har jeg et særligt minde om, for jeg var nemlig leverandør af den til en gymnasiefest – og det var altså ret hipt at komme med lasagne. Kødsovs med tomater, lasagneplader og ikke mindst revet ost øverst. Sådan en bradepande var noget, som mine klassekammerater satte pris på. Den mættede også fint sådan en flok matematikere, der skulle have lagt bunden inden festen. Jep, jeg var nemlig matematiker og gik derfor i en klasse præget af nørdede knægte, der tog fransktimerne som et frikvarter, for de skulle jo være ingeniører, og piger med en drøm om at blive sygeplejerske eller evt. farmaceut. Jeg havde ingen drøm om hverken at iføre mig hvid kittel eller bygge broer…
Her er lasagnen opdateret til en kødløs version med champignons og spinat.
Desserten har jeg allerede en gang fortalt om her. Nemlig citronfromagen, som min farmor serverede til, syntes jeg som utålmodig teenager, ulideligt lange søndagsmiddage. Søndagsmiddage der cementerede det traditionelle Danmark i 1980’erne. Dér hvor ungdomsoprøret ikke var nået til, og hvor der var rangorden ved middagsbordet. Således sad mine brødre på den ene side af bordet, min mor og jeg på den anden. For den ene bordende ved siden af mig sad min farmor, og selvfølgelig var den anden bordende patriarkens plads. Her sad min far, der efter min farfars død var det nærmeste, man kommer et “familiens overhoved”. Hvis man tænker Godfather, er man langt væk fra sandheden. Det her var bare sådan, som den rangorden nu var – helt uden tvivl eller for den sags skyld magtkamp.
Danish