ny mindre sød version gulerodskage

3 bud på den (aller) bedste gulerodskage

Man skulle tro, det var løgn, men den er god nok. Der eksisterer faktisk en gulerodskagedag. Selvfølgelig i USA, hvor den nationale gulerodskagedag er den 3. februar. Det er en mærkedag, men ikke bør overse. Er man ikke så meget til at følge amerikanske mærkedage, så findes der en tilsvarende dag i England, her er det bare den 4. april og betegnes som en international gulerodskagedag. Det er lige til at grine over – eller også kan man bare vælge at fejre gulerodskagen to gange. Den er så populær og let at variere, at den næsten fortjener en dobbelt fejring. I det følgende kan du læse om gulerodskagens historie – og så er der selvfølgelig også tre meget forskellige forslag til at bage den bedste gulerodskage.

Historien om gulerodskagen

De fleste af os er nok vokset op med gulerodskage i en eller anden form. Jeg kan i hvert fald huske at have bagt den i mange år. Dog ikke ud fra den allerførste nedskrevne opskrift på gulerodskage, der optrådte i en fransk kogebog fra 1827.

Det siges også, at George Washington fik serveret en gulerodskage på British Evacuation Day den 25. november 1783, og at den i øvrigt skulle være meget i stil med nutidens gulerodskager. Så gulerodskager er på ingen måde en ny opfindelse.

Gulerødder er jo sunde, så gulerodskage er også sund. Det er nok et postulat, der skal tages med et gran salt. Eller rettere, det er ikke sandt. Men under 2. verdenskrig anbefalede man godt nok at anvende gulerødder som en erstatning for mere traditionelle sødemidler, der var svære at skaffe.

Fra mange farver til orange – tilbage til mange farver

Gulerødder har historisk set haft mange forskellige farver, og efter i mange år udelukkende at have været henvist til de orange gulerødder ser vi nu jævnligt hvide, lilla og gule gulerødder i butikkerne. Men hvorfor endte gulerødderne egentlig med at være orange? Det skyldes hollænderne. Helt enkelt skyldes det, at hollænderne ville vise respekt for deres royale familie, der stammer fra Orange-Nassau huset, og derfor blev alt farvet orange. Således blev gulerødderne også orange.

Det var i øvrigt også hollænderne, der introducerede guleroden i Danmark. Det skete under Christian den 2., som inviterede hollandske bønder til at slå sig ned i Danmark. Måske fordi han var lidt begejstret for hollændere eller i det mindste for en enkelt, nemlig Dyveke, der var datter af den hollandske forretningskvinde Sigbrit Villums. Men det er en helt anden historie… 

Den helt rigtige gulerodskage?

Gulerodskager kommer i mange forskellige udgaver, og der er næsten lige så mange holdninger til, hvad en rigtig gulerodskage er. Skal den være med ostecreme, smørcreme eller noget helt tredje? Skal den være med/uden rosiner, chokolade, valnødder, andre nødder etc? Det er jo næsten en religion…

Jeg har samlet tre bud på den bedste gulerodskage her:

Først er der den traditionelle gulerodskage med smørglasur. Sådan en kage, som du tager med på kontoret.

Den næste er faktisk også en fin kontorkage. Det er en ny mindre sød version end den traditionelle gulerodskage, og så har jeg skiftet smørglasuren ud med en almindelig glasur.

ny mindre sød version gulerodskage

Endelig er her en fusionskage, hvor gulerodskage møder brunsviger. Bunden er gulerodskage, toppen er al snasket fra brunsvinger. Resultatet er helt enkelt uimodståeligt.

fusion gulerodskage møder brunsviger

Prøver du en af mine opskrifter, så snup et billede og læg det på Instagram – med hashtagget #sundtforto. Jeg vil med glæde følge med 😉

Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet med aktuelle opskrifter og forslag til menuer!

Sundt for to deler ikke dine oplysninger med 3. part. Læs også privatlivspolitikken

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*