Helligtrekonger og farvel til julen: is med brune kager

Ifølge traditionen, i hvert fald hvis kirken skal sige det, varer julen lige til Helligtrekonger. Her bæres de sidste rester af julen ud – juletræet skal på genbrugspladsen, pynten tilbage i kasserne i kælderen eller på loftet, hvor nissen også må regere de næste 11 måneder. Og de sidste rester af småkager skal spises. Desserten is med brune kager blev opfundet 😉

En måde at løse det med småkagerne på er at bruge dem til dessert. Jeg har her lavet en bund af knuste brune kager og ovenpå placeret en kugle is med rom og rosin. Så gled de stadig sprøde brunkager let ned.

Rom-rosin isen er blot en vaniljeis med rosiner, der har tilbragt lidt tid nedsænket i en almindelig brun rom. Smager godt og kan jo også let laves med en købe-is, hvis man ikke lige gider lave den selv… så skal isen bare være så blød, at man kan røre rosinerne ind i den. Nogle gange er det ok at springe over det lave gærde – lov mig blot, at du virkelig vælger en rigtig god vaniljeis. Sådan en vaniljeis, der rent faktisk indeholder vanilje. Vælg så til gengæld en helt almindelig slave-rom. Det er ren spild at bruge den virkelig gode rom her. Gem den til senere på aftenen.

is med brune kager

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*